VIVE-publikationer http://feed.informer.com/digests/DOYGLLGRII/feeder VIVE-publikationer Respective post owners and feed distributors Wed, 02 Aug 2017 13:05:08 +0200 Feed Informer http://feed.informer.com/ Inklusion og deltagelse af sårbare borgergrupper i samskabende arenaer https://www.kora.dk/udgivelser/udgivelse/i16095/Inklusion-og-deltagelse-af-saarbare-borgergrupper-i-samskabende-arenaer Udgivelser fra Kora.dk urn:uuid:cd490ba4-d796-ee51-68b2-1662e7369515 Sun, 23 Dec 2018 01:00:00 +0100 Sårbare borgere skal styrkes i at udvikle sig fra marginaliserede til ligeværdige deltagere i almene, frivillige fællesskaber. Det var målet med tre partnerskaber mellem civilsamfundsorganisationer og kommuner. VIVE og Roskilde Universitet har evalueret de tre partnerskaber. Evalueringen har blandt andet fokus på de sårbare borgeres motivation og udbytte, og hvad der fremmer og hæmmer deres deltagelse. Forældre sammen – hver for sig https://www.sfi.dk/publikationer/foraeldre-sammen-hver-for-sig-17556/ SFI.dk - Publikationer urn:uuid:43697007-946f-8090-25be-b5c96bbbbce6 Thu, 20 Dec 2018 00:00:00 +0100 Statsforvaltningen har gennem tre år afprøvet kursus- og samtaleforløbet "Forældre sammen – hver for sig", der hjælper skilte forældre med at håndtere uenigheder om deres børn. Evalueringen af projektet viser, at forældre, der har deltaget i Forældre sammen – hver for sig, er blevet bedre til at samarbejde og støtte deres børn. Det kommer også til udtryk ved, at færre sager ender med juridiske afgørelser og retssager.<br/><br/>Baggrund:<br/>Skilte forældre – dvs. både tidligere gifte, tidligere samlevende samt forældre, der har fået børn uden at have boet sammen – som opsøger Statsforvaltningen for at få hjælp til at indgå aftaler om samvær, børns bopæl og forældremyndighed, har et højere konfliktniveau og flere sociale problemer end andre skilte forældre. Som følge heraf trives både børn og forældre dårligere end andre børn – særligt når sagerne trækker ud. For at hjælpe forældrene med at håndtere deres samarbejde og give dem redskaber til at forstå og støtte deres børn igangsatte Børne- og Socialministeriet med støtte fra satspuljen i begyndelsen af 2016 projektet Forældre sammen – hver for sig. Det er et kursus- og samtaleforløb, der på forsøgsbasis er blevet tilbudt til forældre, som har henvendt sig til Statsforvaltningens afdelinger i Aabenraa og Odense. Projektet er afsluttet ved udgangen af 2018. <br/><br/>Normalt bliver forældre, der første gang henvender sig til Statsforvaltningen, indkaldt til et halvanden times samarbejdsmøde. Forældre, der har deltaget i Forældre sammen – hver for sig, er derimod blevet tilbud et forløb, der består af en indledende samtale, et 12-timers kursusforløb og 1-2 opfølgende samtaler. Hvis forældrene ikke har haft ressourcer til at deltage i kursusdelen eller af praktiske grunde ikke har haft mulighed for at møde op, er de som alternativ til kursusdelen blevet tilbudt at deltage i et 6-timers individuelt tilrettelagt forløb. <br/><br/>Projektet er designet af Center for Familieudvikling i samarbejde med Børne- og Socialministeriet og Statsforvaltningen. VIVE har evalueret projektet ved at måle udviklingen i forældrenes indbyrdes samarbejde og konflikter, deres opfattelse af at kunne forstå og støtte deres børn, børnenes og forældrenes trivsel samt andelen, der er i stand til selv at indgå aftaler uden at få brug for juridiske afgørelser i Statsforvaltningen eller i retten.<br/><br/>Resultater:<br/>Evalueringen viser, at forældre, der har deltaget i Forældre sammen – hver for sig, i højere grad end andre forældre oplever, at de er blevet bedre til at forstå deres børns reaktioner og støtte deres børn. 49 procent af projektets forældre svarer et år efter sagens begyndelse, at de har fået større forståelse for deres børn. Dette gælder kun for 32 procent i kontrolgruppen. Forældrene i projektet oplever også, at forløbet har gjort dem bedre til at håndtere deres forældresamarbejde, hvilket blandt andet kommer til udtryk i større enighed omkring fordelingen af samvær. Derudover viser evalueringen, at der blandt forældrene i projektet er færre sager, der ender med en juridisk afgørelse i Statsforvaltningen eller retten. 25 procent af forældrene i Forældre sammen – hver for sig er endt med en juridisk afgørelse i Statsforvaltningen eller retten, mens det gælder for 36 procent i kontrolgruppen. Der ses en tydelig tendens til, at forældre, som har deltaget i kursusdelen af For-ældre sammen – hver for sig, har fået størst udbytte af projektet. <br/><br/>Forældre, der til at starte med havde et højt konfliktniveau, har desuden haft særlig stor gavn af Forældre sammen – hver for sig. Blandt denne gruppe forældre er der sket et markant fald i konfliktniveauet, og færre end normalt er endt med en juridisk afgørelse. Blot 28 procent af de højkonflikte forældre, der deltog i projektet, fik en juridisk afgørelse, mens det var 43 procent af de højkonflikte forældre i kontrolgruppen. Den positive gevinst af deltagelsen i projektet gælder dog ikke forældre, der ikke har oplevet fysisk vold fra deres ekspartner.<br/><br/>Generelt oplever både børn og forældre med sager i Statsforvaltningen en forbedring af deres trivsel fra sagens begyndelse til et år efter. Forbedringen kan dog ikke tilskrives deltagelsen i Forældre sammen – hver for sig, da både projektets deltagere og kontrolgruppen oplever den positive udvikling. <br/><br/>Forventningen var, at op imod 80 procent af forældrene ville deltage i hele kursus- og samtaleforløb i Forældre sammen – hver for sig. Men da en relativt stor andel af forældrene ikke ønskede at deltage i mere end en enkelt samtale, var det kun 45 procent af forældrene, der deltog i det fulde kursusforløb. <br/><br/>Kursusforløbet er lidt dyrere at gennemføre end et almindeligt sagsforløb i Statsforvaltningen. Men når man tager højde for, at færre sager skal have juridisk behandling i Statsforvaltningen eller overføres til retten, vil det formodentlig ikke være forbundet med ekstraomkostninger at implementere forløbet.<br/><br/>Anbefalinger:<br/>I tilrettelæggelsen af det fremtidige familieretlige system (Statsforvaltningen eller domstolene) vil man med fordel kunne indtænke et tilbud, der på samme måde som Forældre sammen – hver for sig klæder forældrene på til selv at håndtere deres samarbejde og giver dem viden og redskaber til at forstå og støtte deres børn.<br/><br/>Metode: Projektet er evalueret kvantitativt ved at sammenligne en indsatsgruppe fra to afdelinger af Statsfor-valtningen, der har fået tilbudt forløbet, med en kontrolgruppe, der har fået deres sag behandlet i to andre afde-linger af Statsforvaltningen. Der er anvendt registerdata fra Statsforvaltningens sagsregister samt spørgeske-madata indsamlet i tre runder: Ved sagens begyndelse, ved sagens afslutning og et år efter sagens begyndel-se. I alt indgår 2.502 forældre i registerdatasættet, mens henholdsvis 1.379, 747 og 637 forældre har deltaget i første, anden og tredje runde af spørgeskemaundersøgelsen. To tredjedele af disse forældre tilhører indsats-gruppen, mens en tredjedel tilhører kontrolgruppen.<br/> Kort og klart: Forældre sammen - hver for sig https://www.sfi.dk/publikationer/kort-og-klart-foraeldre-sammen-hver-for-sig-17557/ SFI.dk - Publikationer urn:uuid:3a0e3620-25a8-01a8-4951-5c8146b46299 Thu, 20 Dec 2018 00:00:00 +0100 I dag er det næsten lige så normalt at blive skilt som at blive sammen. De fleste forældre kan selv håndtere problemstillingerne, når de går fra hinanden, men for nogle går tin-gene desværre i hårdknude. I de situationer, hvor forældrene ikke kan blive enige om forældremyndigheden, samværet og bopælen, havner sagen i Statsforvaltningen. <br/><br/>Forældre sammen – hver for sig er et satspuljefinansieret projekt, som er blevet tilbudt på forsøgsbasis til skilte forældre (tidligere gifte, tidligere samlevende samt forældre, der har fået børn uden at have boet sammen) i Statsforvaltningens afdelin¬ger i Odense og Aabenraa. Projektet har kørt fra 1. januar 2016 til 31. december 2018, og omkring 3.000 forældrepar har deltaget i dele af eller hele projektet. Hovedformålet med Forældre sammen – hver for sig har været at hjælpe forældrene med at opbygge deres samarbejdsrelation, reducere konfliktniveauet og forbedre deres evne til at støtte deres børn. Et andet formål med indsatsen har været, at færre sager om forældreansvar ender med juridisk behandling i Statsforvaltningen eller ved domstolene. <br/><br/>I dette hæfte kan du læse evalueringen af projektet – herunder hvordan det er opbygget og hovedresultaterne. Hvis du er interesseret i at gå mere i dybden med metode og resultater, kan du læse rapporten ”Forældre sammen – hver for sig. Effektevaluering af et konflikthånd¬teringsforsøg i Statsforvaltningen”. Viden om folkeskolereformen https://www.sfi.dk/publikationer/viden-om-folkeskolereformen-17558/ SFI.dk - Publikationer urn:uuid:84ac54fa-4e3e-8a74-a8bf-8e9a47778f04 Thu, 20 Dec 2018 00:00:00 +0100 I dette notat giver VIVE et overblik over de seneste fire års analyser af folkeskolereformen. Vi ser blandt andet på, hvordan det er gået med elevernes faglighed og trivsel, og hvordan elever, forældre, lærere og skoleledere oplever en række af reformens tiltag. <br/><br/>Da folkeskolereformen trådte i kraft i starten af skoleåret 2014/2015, igangsatte Undervisningsministeriet et omfattende evaluerings- og følgeforskningsprogram. Siden da har forskere og konsulenter fra VIVE og andre forsknings- og analyseinstitutioner fulgt tæt med på sidelinjen og formidlet erfaringer med implementeringen og virkningerne af reformen til skoler, kommuner, politikere og andre interessenter. <br/><br/>I dette notat sammenfatter vi en række af de centrale hovedresultater fra de mange analyser, som er udarbejdet indtil nu. Notatet berører en række elementer i reformen, som er udvalgt af Undervisningsministeriet. Notatet formidler primært viden fra VIVE, og det er således ikke en udtømmende gennemgang af resultaterne fra det omfattende følgeforskningsprogram.<br/>Vi giver et overordnet overblik over, hvordan det er gået med elevernes trivsel, faglige deltagelse og interesse samt forældrenes tilfredshed.<br/><br/>For hvert af de udvalgte reformelementer giver vi en status på, hvordan det går med implementeringen, herunder hvilke erfaringer forvaltningerne, skoleledere, lærere og pædagoger har med at arbejde med dem. <br/><br/>Notatet rummer desuden resultater på følgende områder:<br/>•Motion og bevægelse<br/>•Åben Skole<br/>•Lektiehjælp og faglig fordybelse<br/>•Understøttende undervisning<br/>•Den længere skoledag<br/>•Digitalisering<br/>•Pædagogisk ledelse, lærersamarbejde og samarbejde mellem lærere og pædagoger<br/>•Flere fagtimer<br/>•Kompetenceløft af lærere, pædagoger og skoleledere<br/>•Den kommunale styring af skolerne.<br/><br/>Evalueringsarbejdet i følgeforskningsprogrammet er ikke færdigt endnu. De afsluttende rapporter foreligger først ultimo 2019. Statens styring af kommuner https://www.kora.dk/udgivelser/udgivelse/i16093/Statens-styring-af-kommuner Udgivelser fra Kora.dk urn:uuid:3c1f3ef2-253a-2ea3-8215-226c2e9d3601 Wed, 19 Dec 2018 01:00:00 +0100 <p align="left">De senere år er der sket en væsentlig opstramning af den statslige styring af kommunernes serviceudgifter. Denne analyse sammenligner den nuværende danske model for finanspolitisk kommunestyring med den model, der blev anvendt før budgetloven og sanktionssystemet. Desuden ses der på den svenske model for styring af kommuner, som har en mere indirekte form for finanspolitisk styring i forhold til kommunerne. Undersøgelse af forskningsfrihed i forhold til offentliggørelse på Aarhus Universitet https://www.kora.dk/udgivelser/udgivelse/i16083/Undersoegelse-af-forskningsfrihed-i-forhold-til-offentliggoerelse-paa-Aarhus-Universitet Udgivelser fra Kora.dk urn:uuid:665dfd19-f37d-ae70-8674-67eb5bd92e9f Tue, 18 Dec 2018 01:00:00 +0100 Der forekommer pres i forhold til offentliggørelse på alle fire fakulteter på Aarhus Universitet, og presset opstår både internt og eksternt. Nogle grupper af forskere er særligt udsatte for at opleve pres. Det drejer sig om forskere, der deltager i myndighedsbetjening og/eller indtægtsdækket virksomhed. Patienters oplevelse af Collaborative Care https://www.kora.dk/udgivelser/udgivelse/i16085/Patienters-oplevelse-af-Collaborative-Care Udgivelser fra Kora.dk urn:uuid:319d4b4c-dcb5-b06c-4a36-e48ec1027d4d Mon, 17 Dec 2018 01:00:00 +0100 Sundhedsøkonomisk undersøgelse af Collaborative Care for angst og depression i Danmark https://www.kora.dk/udgivelser/udgivelse/i16091/Sundhedsoekonomisk-undersoegelse-af-Collaborative-Care-for-angst-og-depression-i-Danmark Udgivelser fra Kora.dk urn:uuid:fdd0086d-ae58-239c-eb36-90cf7a07cf0b Mon, 17 Dec 2018 01:00:00 +0100 Det koster ca. 10.000 kroner mere pr. patient at tilbyde mennesker med angst og depression et tværsektorielt tilbud om behandling sammenlignet med standardbehandling. Fire regioner har afprøvet det nye tilbud, Collaborative Care. VIVE har beregnet omkostningerne ved tilbuddet de første ni måneder efter behandlingsstart. Det kan ikke udelukkes, at der kan være besparelser på længere sigt. Kommunernes perspektiver på centrale udfordringer på voksensocialområdet https://www.kora.dk/udgivelser/udgivelse/i16080/Kommunernes-perspektiver-paa-centrale-udfordringer-paa-voksensocialomraadet Udgivelser fra Kora.dk urn:uuid:a31e9e81-2e1b-77dd-f940-43a3a784f762 Fri, 14 Dec 2018 01:00:00 +0100 Kommunerne står for størstedelen af det sociale arbejde i landet. Men de oplever udfordringer i arbejdet med at levere virksomme sociale indsatser på voksensocialområdet. Det viser den første, landsdækkende analyse af området, som VIVE har foretaget for Socialstyrelsen. Undersøgelsen tegner et langt klarere billede af kommunernes fælles udfordringer, end der tidligere har været. Læringsmiljø i hjemmet og frivillighed https://www.sfi.dk/publikationer/laeringsmiljoe-i-hjemmet-og-frivillighed-17529/ SFI.dk - Publikationer urn:uuid:7ddc6b33-03c8-4fd7-fadb-cd4453beca0b Fri, 14 Dec 2018 00:00:00 +0100 Rapporten kortlægger indsatser og adfærd, der påvirker læringsmiljøet i hjemmet for børn. Vi peger på fire områder, hvor frivillige vil kunne spille en rolle i forhold til at styrke udviklings- og læringsmiljøet. Det er fx at bidrage til at styrke rammer og relationer i hjemmet, hjælpe forældrene til at understøtte børnenes kognitive læring, øge forældrenes opbakning til skole og dagtilbud samt skabe en bedre forankring i lokalområdet. <br/><br/>Baggrund: <br/>Projekt ‘Familien i fokus’ er en udbygning af de frivillige familienetværk hos Røde Kors. Målet er at styrke trivslen hos børnefamilier i en udsat position og støtte børnene både fagligt og socialt. Al forskning på området peger på, at der tidligt er store læringsforskelle hos børn knyttet til deres sociale baggrund. Men også, at der er store gevinster at hente både for barnet og for samfundet, hvis vi styrker barnets evne til at mestre skole og uddannelse. I projektet tilbydes familierne hjælp fra frivillige, fx i form af en familieven, der støtter hverdagen og samspillet i hjemmet, så børnenes udvikling og læring styrkes. Det handler denne kortlægning om. Projek-tet har også en mentorordning, der kan hjælpe forældrene til at komme tættere på uddannelse eller i beskæftigelse. Denne del af indsatsen bliver belyst i kommende udgivelser. <br/><br/>Anbefalinger:<br/>Rapporten viser, at en frivillig indsats kan gøre en positiv forskel i udsatte børnefamilier med behov for et stærkere læringsmiljø i hjemmet – og at frivillige kan styrke børnenes faglige og sociale trivsel. Det er nyt at se på evidensen af denne type hjælp, for forskningen har hidtil mest set på de professionelle indsatser. Vi har en række anbefalinger og forslag til, hvor frivilli-ge indsatser kan bidrage:<br/><br/>Styrke relationer og rammer i hjemmet – hjælpe familien til at udvikle faste daglige rammer, fx fælles måltider, regler for tv, rutiner omkring sengetider, hjælpe til mere direkte nærvær med børnene samt udvikle en positiv samværskultur med ros, respekt, opmærksomhed og fordybelse.<br/><br/>Styrke børnene sprogligt og matematisk – vise forældrene, hvordan hverdagsrutiner kan bruges til sjov læring, fx højtlæsning, tal-lege, rim og remser, historiefortælling osv. <br/><br/>Bygge bro til lokalsamfundet i et lærings- og forankringsperspektiv, fx ved at hjælpe familien til at deltage i lokale aktiviteter. Det kan også være gratis læringsaktiviteter, fx bibliotek, natur-vejleder mv. Store børn og unge kan have et selvstændigt behov for hjælp til brobygning.<br/><br/>Skabe bedre samspil mellem familie, dagtilbud og skole ved at italesætte dagtilbud og skole positivt og vise forældrene, hvordan de støtter barnet her, fx med deltagelse i aktiviteter og vise, hvordan de kan få inspiration til læringsaktiviteter hjemme.<br/><br/>Konklusion/resultater:<br/>Kortlægningen viser et stort potentiale for frivillige indsatser, og at flere forskellige tilgange kan styrke hjemmets udviklings- og læringsmiljø. Ved at øge forældrenes mulighed for at mestre eget liv kan frivillige og forældre styrke rammerne for hverdagsliv og relationerne i familien.<br/> <br/>Det kan ske ved fx at lege med bogstaver, tal og læse med barnet og arbejde med børnenes sproglige og matematiske læring. Men også ved at hjælpe forældre til at bakke op om barnets liv i dagtilbud og skole, fx ved at tale positivt om dem, deltage i institutionens arrangementer med barnet og tale om, hvad barnet oplever i skolen. Familien kan forankres bedre i lokalområ-det og hjælpes til at finde lokale aktiviteter med en læringsdimension, fx bibliotekets tilbud til børn og familier. Og blive støttet i at blive forankret socialt ved at gå med i forældregrupper, gå til sport, være aktiv i boligforeningen osv. <br/><br/>Vores viden er begrænset, når det handler om at styrke de unges læringsmiljø i hjemmet. Forskningen retter sig oftere mod professionelle tiltag eller projekter målrettet småbørn og børn i indskolingen. Kun få ser på de unges udfordringer, når læringsmiljøet i hjemmet er skrø-beligt, eller undersøger, hvordan frivillige kan styrke dette. <br/><br/>Metode:<br/>Rapporten bygger på et internationalt forskningsreview om Home Learning Environment og er suppleret med rapporter og litteratur fra danske og udenlandske forskningsinstitutioner, der har undersøgt indsatser for læringsmiljø i hjemmet, og som kan inspirere til frivillig indsats. Kortlægningen bygger således på over 75 nationale og internationale referencer. De er blevet inddelt i fire indsatsområder, hvor frivillige indsatser har et potentiale (se ovenfor).<br/> Lærere og pædagogers oplevelse af den længere og mere varierede skoledag i folkeskolereformens fjerde år https://www.sfi.dk/publikationer/laerere-og-paedagogers-oplevelse-af-den-laengere-og-mere-varierede-skoledag-i-folkeskolereformens-fjerde-aar-17535/ SFI.dk - Publikationer urn:uuid:764a27da-ae2c-b033-6e99-99699851fd91 Thu, 13 Dec 2018 00:00:00 +0100 Flere lærere og pædagoger end tidligere oplever, at understøttende undervisning i høj grad fremmer elevernes læring, og flere lærere samarbejder med kolleger om undervisningen. Det viser fjerde og sidste statusrapport, som beskriver lærernes og pædagogernes oplevelse af folkeskolen efter reformen. <br/><br/>Baggrund: <br/>I forbindelse med reformen igangsatte Undervisningsministeriet et omfattende evaluerings- og følgeforskningsprogram. Programmet skal løbende videreformidle erfaringerne med implementeringen og de umiddelbare virkninger af reformen til skolerne, kommunerne, politikerne og andre interessenter. <br/><br/>Følgeforskningsprogrammet bygger på systematisk dataindsamling blandt elever, lærere, pædagoger, skoleledere forældre og skolebestyrelsesformænd på udvalgte skoler samt forvaltning og udvalgsformænd i alle kommuner.<br/><br/>Denne rapport er en del af følgeforskningsprogrammet. Formålet med rapporten er at undersøge lærere og pædagogers oplevelse og implementering af de forskellige reformelementer i den længere og mere varierede skoledag, herunder om der er sket ændringer over tid fra 2014-2018. Rapporten er den sidste statusafrapportering ud af de fire, der er udkommet siden 2015.<br/><br/>Konklusion/resultater: <br/>• Der foregår mere samarbejde og sparring mellem lærerne og deres kolleger end tidligere. To ud af tre lærere diskuterer i høj grad deres undervisning med kolleger. Det er en fremgang på 8-11 procentpoint fra 2015 til 2018.<br/>• Pædagogerne inddrages i nogen grad i samarbejdet om undervisningen, og de har en større oplevelse af, at deres arbejde bliver anerkendt af ledelsen. I 2018 er denne anerkendelse på niveau med 2014 efter et fald i reformens første år. <br/>• En større andel af lærere og pædagoger mener, at understøttende undervisning (UUV) i høj grad fremmer elevernes læring. Blandt lærere og pædagoger i indskolingen er denne andel fx steget fra 26 procent i 2016 til 35 procent 2018. <br/>• Den længere skoledag synes i store træk ikke at være blevet meget mere varieret nu end før reformen, når vi ser på et udsnit af lærernes undervisningspraksis. Men der er fortsat et stort fokus på faglighed og trivsel, uanset klassetrin. <br/><br/>Metode: <br/>Konklusionerne bygger på beskrivende analyser af de spørgeskemaer, der er udsendt til dansk- og matematiklærere samt pædagoger og børnehaveklasseledere på omkring 250 skoler i perioden 2014-2018. Elevernes oplevelser af skolen i folkeskolereformens fjerde år https://www.sfi.dk/publikationer/elevernes-oplevelser-af-skolen-i-folkeskolereformens-fjerde-aar-17534/ SFI.dk - Publikationer urn:uuid:4188f19a-086e-46d1-4af7-9c39f64e2e4f Thu, 13 Dec 2018 00:00:00 +0100 Langt de fleste elever er glade for at gå i skole, og trivslen er på cirka samme niveau som før reformen. Elevernes faglige deltagelse og interesse er også forholdsvis høj. Men der er stadig udfordringer med uro i timerne for nogle elever, og der er flere af de store elever, der bevæger sig meget lidt. Det er nogle af konklusionerne i en ny rapport med fokus på elevernes oplevelse af skolen efter reformen. <br/><br/>Baggrund: <br/>I forbindelse med folkeskolereformen igangsatte Undervisningsministeriet et omfattende evaluerings- og følgeforskningsprogram. Programmet skal løbende videreformidle erfaringerne med implementeringen og de umiddelbare virkninger af reformen til skolerne, kommunerne, politikerne og andre interessenter. <br/><br/>Følgeforskningen bygger på systematisk dataindsamling blandt elever, lærere, pædagoger, skoleledere, forældre og skolebestyrelsesformænd på udvalgte skoler samt forvaltning og udvalgs-formænd i alle kommuner.<br/><br/>Denne rapport er en del af følgeforskningsprogrammet, og formålet med rapporten er at undersøge elevernes oplevelse af skolen i folkeskolereformens fjerde år. Rapporten er den sidste statusrapport ud af fire, der er udkommet siden 2015.<br/><br/>Konklusion/resultater: <br/>De overordnede resultater af undersøgelsen er:<br/>- Langt de fleste elever i 2. klasse er glade for at gå i skole, de kan godt lide skolearbejdet, og de har nogen at lege med i frikvartererne.<br/>- Overordnet set trives de fleste af eleverne på mellemtrinnet og i udskolingen også godt i skolen. Udviklingen i elevernes trivsel i skolen er overordnet set præget af stabilitet i perioden 2014-2018 med få og små udsving. <br/>- Eleverne på mellemtrinnet og i udskolingen udviser et forholdsvist højt niveau af faglig deltagelse og interesse. Også dette mål har været ret stabilt i perioden 2014-2018.<br/>- Forstyrrende uro synes at være et problem for hver femte elev i 2. klasse. De oplever, at der ikke er ro, når de skal arbejde i dansk eller matematik. I udskolingen oplever hver femte elev også, at de bliver forstyrret af larm i timerne ”for det meste” eller ”altid”, mens det samme gælder for hver fjerde elev på mellemtrinnet. Der er dog en svag tendens til, at færre elever i udskolingen føler sig forstyrrede af larm i timerne end før. <br/>- Eleverne trives bedre og er mere fagligt interesserede og deltagende, når de har en god relation til lærerne og oplever, at undervisningen er tilrettelagt på en god måde. Det vil sige, når læreren sørger for ro i klassen, giver dem spændende opgaver, tydeliggør, hvad opgaverne i gruppearbejde går ud på, og viser dem, hvad dansk eller matematik kan bruges til i hverdagen.<br/>- Sådanne positive oplevelser af undervisningen er relativt set vigtigst for elever med anden etnisk baggrund end dansk, elever fra uddannelsesfremmede hjem, elever, som ikke bor med begge forældre, og sårbare elever. Disse elevgrupper trives også bedre og er mere fagligt interesserede, når de oplever tydelige og klare mål i undervisningen.<br/>- I 2018 er der en anelse færre elever end tidligere, som er kritiske over for skoledagens længde. Men det er stadig sådan, at to ud af tre elever på mellemtrinnet og otte ud af ti elever i udskolingen mener, at skoledagen er for lang. Elever, som synes, at skoledagen er for lang, trives mindre godt end elever, som synes, at den er passende. Det er dog ikke ensbetydende med, at eleverne mistrives. Trivslen blandt elever, der synes, at skoledagen er for lang, ligger stadig på et ganske højt niveau – det gælder både før og efter reformen. <br/>- Hver fjerde udskolingselev vurderer i 2018, at han eller hun er fysisk aktiv i mindre end 15 minutter om dagen. Det er flere end for fire år siden, hvor kun hver femte elev i udskolingen svarede sådan. På mellemtrinnet er det kun hver tyvende elev, der fortæller, at de kun er fysisk aktive i mindre end et kvarter om dagen i skoletiden.<br/><br/>Metode: <br/>Konklusionerne i denne rapport bygger på spørgeskemaundersøgelser blandt elever på 4., 6., 8. og 9. klassetrin. Spørgeskemaundersøgelsen er blevet gentaget i 2014, 2016 og 2018. Dette giver mulighed for at sammenligne øjebliksbilleder af elevernes oplevelse af skoledagen over tid. I 2018 har elever i 2. klasse også deltaget i undersøgelsen. Analyserne af sammenhængen mellem elevernes oplevelser af undervisningen på den ene side og deres trivsel samt faglige deltagelse og interesse på den anden side bygger på skole-klassetrin-fixed effects-modeller. Dataindsamlinger i Følgeforskningspanelet til folkeskolereformen https://www.sfi.dk/publikationer/dataindsamlinger-i-foelgeforskningspanelet-til-folkeskolereformen-17533/ SFI.dk - Publikationer urn:uuid:f6795131-87a2-f00c-00bb-cfdd4a979a92 Thu, 13 Dec 2018 00:00:00 +0100 Denne rapport beskriver, hvordan data er indsamlet i fjerde dataindsamling efter reformen i 2018, og dokumenterer bortfald og repræsentativitet. Formålet med projektet er for det første at koordinere og projektlede dataindsamlingen og for det andet at kvalitetssikre spørgeskemaer, stikprøver, breve med mere.<br/><br/>Baggrund:<br/>Undervisningsministeriet igangsatte i 2014 et omfattende evaluerings- og følgeforskningsprogram, der skal følge implementeringen af folkeskolereformen og effekterne af den. Et vigtigt led i følgeforskningsprogrammet er en stor spørgeskemaundersøgelse blandt elever, medarbejdere, forældre og skolebestyrelsesformænd, der løber fra 2014-2018 på udvalgte skoler i Danmark.<br/><br/>Anbefalinger:<br/>Rapporten henvender sig særligt til forskere og andre personer som et arbejdsredskab til at arbejde med data fra Følgeforskningspanelet.<br/><br/>Metode:<br/>Dokumentationen er udarbejdet på baggrund af en stor spørgeskemaundersøgelse blandt elever, medarbejdere, forældre og skolebestyrelsesformænd på udvalgte skoler i Danmark. Skoleledernes oplevelser af skolen i folkeskolereformens fjerde år https://www.kora.dk/udgivelser/udgivelse/i16050/Skoleledernes-oplevelser-af-skolen-i-folkeskolereformens-fjerde-aar Udgivelser fra Kora.dk urn:uuid:16313f8f-2fa5-ee91-9f6d-db037028a37b Wed, 12 Dec 2018 01:00:00 +0100 Der er stor forskel på, hvordan skolelederne i 2018 har prioriteret og implementeret de forskellige dele af folkeskolereformen. Lektiehjælp og Den Åbne Skole har således været generelt mindre prioriteret i forhold til kompetenceudvikling af lærerne, understøttende undervisning, faglig fordybelse og motion og bevægelse i undervisningen. Det viser den fjerde og sidste statusrapport om skoleledernes oplevelse af folkeskolen efter reformen. Boligsociale indsatser til småbørnsfamilier i udsatte boligområder https://www.sfi.dk/publikationer/boligsociale-indsatser-til-smaaboernsfamilier-i-udsatte-boligomraader-17527/ SFI.dk - Publikationer urn:uuid:86a1e596-46e4-0c68-88be-dcddf21e3e35 Wed, 12 Dec 2018 00:00:00 +0100 I de udsatte boligområder vokser mange 0-6 årige børn op i fattigdom og med forældre, der har svag uddannelses- og beskæftigelsesbaggrund. For de etnisk danske familier er der yderligere risikofaktorer på spil som misbrug, psykisk sygdom og kriminalitet.<br/><br/>Baggrund: <br/>I rapporten beskriver vi, hvordan boligsociale indsatser finansieret af Landsbyggefondens 2011-14-midler kan bidrage til at øge børns trivsel og forbedre forældres kompetencer. 2011-14-midlerne er en udmøntning af Boligaftalen fra 2010, der blev indgået af Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre. Aftalepartierne besluttede, at Landsbyggefonden skulle uddele 1,76 mia. kr. til boligsociale indsatser og huslejenedsættelser. I perioden 2011-14 kunne 220 mio. kr. årligt uddeles til boligsociale indsatser og op til 220 mio. kr. til huslejenedsættelse. Der blev uddelt 880 mio. kr. til boligsociale indsatser, og resten af puljen blev anvendt til huslejenedsættelser. <br/><br/>Rapporten behandler følgende spørgsmål:<br/><br/>•Hvilke boligsociale aktiviteter blev der iværksat for 2011-14-midlerne i forhold til børns trivsel og forældres kompetencer?<br/>•Hvilken socioøkonomisk baggrund har de 0-6-årige i de udsatte boligområder, og hvordan har det udviklet sig over tid?<br/>•Hvem er deltagerne i familieindsatser og -aktiviteter, og minder deltagerne om de øvrige småbørnsfamilier i boligområderne?<br/>•Hvordan arbejdes der med 0-6-årige børn og deres forældre i de konkrete aktiviteter, og hvordan er organiseringen og samarbejdet mellem de centrale aktører?<br/>•Hvordan oplever boligsociale samarbejdspartnere, at udvalgte aktiviteter har virket på børnenes trivsel og forældrenes kompetencer? <br/>•Hvordan oplever boligsociale samarbejdspartnere, at organisering og samarbejde har haft betydning for aktiviteternes virkninger?<br/><br/>Konklusion/resultater: <br/>Udsatte boligområder rummer de svageste beboere på boligmarkedet. Derfor finder vi, at 0-6 årige og deres forældre er væsentlig mere udsatte og sårbare end beboere i den øvrige almene boligsektor og i resten af befolkningen som helhed. Det gælder både i forhold til forældres uddannelsesniveau, beskæftigelsessituation og indkomst. Derudover er der en række ekstra risikofaktorer som misbrug, psykisk sygdom og kriminalitet, der oftere kendetegner forældre til små børn i de udsatte boligområder.<br/><br/>I undersøgelsen har vi fundet følgende centrale resultater:<br/><br/>•25 procent af de 0-6 årige børn i udsatte boligområder vokser op i økonomisk fattigdom. Det svarer til knap 6.000 børn. En person anses for at være fattig, hvis den pågældende har en ækvivaleret disponibel indkomst under 50 pct. af medianen. Tallene viser, at der er flere fattige familier med ikke-vestlig baggrund end med etnisk dansk baggrund: 33 procent af børnene med ikke-vestlig baggrund og 17 procent af de etnisk danske børn vokser op i økonomisk fattigdom. I den samlede befolkning er tallet 8 procent.<br/><br/>•Der er cirka 5 pct. flere etniske danske forældre end ikke-vestlige forældre, der har sociale ud-fordringer i form af misbrug, psykisk sygdom eller kriminalitet. Til gengæld er der ca. 15 pct. flere forældre med ikke-vestlig baggrund, der er socialt sårbare målt på uddannelse og beskæftigelse. <br/><br/>•De 3-5 årige børn i udsatte boligområder er lige så hyppigt indskrevet i daginstitution, som børn i resten af landet. Men indskrivningen er lavere for de 1-2 årige i de udsatte boligområder sammen-lignet med landsgennemsnittet.<br/><br/>•Centrale aktører på småbørnsområdet vurderer, at de boligsociale indsatser har en positiv virk-ning på de små børns sociale kompetencer og på forældrenes forældreevne. Indsatserne bidrager til at øge forældrenes viden om forældrerollen og understøtte forældrenes medborgerskab gennem kendskab til, hvilke tilbud der findes i samfundet.<br/><br/>•Der er flere af de ikke-vestlige familier end de etnisk danske familier, der deltager i boligsociale familieindsatser. Småbørnsfamilier bliver typisk rekrutteret til de boligsociale aktiviteter via eksisterende almene forebyggende tilbud. Det vil sige dér, hvor familierne allerede har en tilknytning. De boligsociale indsatser har vanskeligt ved at opspore de allermest udsatte småbørnsfamilier, som ikke deltager i nogen tilbud i forvejen.<br/><br/>•De boligsociale indsatser supplerer eksisterende velfærdsindsatser ved, at de arbejder bredere med forældrekompetencer ud fra et medborgerskabsperspektiv og med fokus på at styrke handlekompetence i forhold til at kunne agere på behov for information, rådgivning, vejledning mv. <br/> <br/>•Boligsociale indsatser kan fungere som løftestang for øget tværfagligt samarbejde mellem daginstitutioner, sundhedsplejerskerer, socialrådgivere og andre centrale aktører. Indsatserne bringer forskellige fagligheder og metoder i spil i forhold til at arbejde med de små børn og deres forældre. <br/><br/>Anbefalinger:<br/><br/>På baggrund af rapportens resultater har vi følgende anbefalinger:<br/><br/>1.Strategisk fokus: Hvordan kan den boligsociale helhedsplan understøtte kommunal kernedrift?<br/> <br/>Boligsociale projektledere, kommunale chefer og Landsbyggefonden kan italesætte den boligsociale indsats’ styrker og muligheder i forhold til småbørnsfamilier. De kan også afgrænse, hvad den boligsociale indsats kan og skal løfte i forhold til målgruppen. Der er desuden behov for en formaliseret aftale om, hvordan man kan opspore de mest udsatte småbørnsfamilier.<br/><br/>2.De boligsociale indsatser som løftestang for at få flere 1-2 årige i dagtilbud<br/><br/>Sundhedsplejersker, boligsociale medarbejdere, projektledere samt dagtilbud for 1-2 årige bør etablere et tættere samarbejde om at få forældre til at indskrive deres børn i dagtilbud. Det bør ske af hensyn til børnenes læring, socialisering og sproglig stimulering. Der er behov for en formaliseret aftale om, hvordan aktørerne kan bygge bro mellem hinanden og samarbejde om at øge forældres forståelse for, at de skal melde deres børn i dagtilbud. <br/><br/>3.De mange 3-5 årige i dagtilbud som løftestang for at arbejde med børns trivsel og forældrekompetencer<br/><br/>Dagtilbuddene og de boligsociale projekters ledere og medarbejdere bør udnytte, at de 3-5 årige i vid udstrækning er indskrevet i et dagtilbud. Via dagtilbuddene kan de opspore, rekruttere og brobygge til både boligsociale aktiviteter og øvrige kommunale tilbud. Det kræver et tæt samarbejde mellem dagtilbud og boligsocial helhedsplan. Desuden kan den boligsociale helhedsplan også i højere grad støtte forældrene i samarbejdet med dagtilbuddene.<br/><br/>4.Skabe bedre mulighed for enlige forældres adgang til forældreaktiviteter<br/><br/>De boligsociale projektledere og medarbejdere bør have fokus på, at enlige forældre får bedre mulighed for at deltage i forældreaktiviteter. Ofte foregår aktiviteterne om eftermiddagen og uden børn, og det gør det vanskeligt for enlige forældre at deltage. Man kan for eksempel sammentænke forældreaktiviteter med andre aktiviteter, hvor de større børn kan passe de mindre. <br/><br/>5.Styrke fokus på medborgerskab i det boligsociale arbejde<br/> <br/>Både bevillingsgivere og de boligsociale projektledere og medarbejdere bør være opmærksomme på, at der er et særligt potentiale i at arbejde aktivt med småbørnsfamilierne ud fra et medborgerskabsperspektiv. Det vil sige, at indsatserne har et bredt fokus på at øge forældres kompetencer til at gøre brug af deres rettigheder, og i praksis deres mulighed for at tage ansvar og handle som aktive og kompetente forældre, og derved sikrer, at målgruppen fx tager ansvar og deltager i deres børns dagtilbud, i mødregrupper og øvrige fritidstilbud.<br/><br/>Metode: <br/>Rapporten er baseret på en omfattende analyse af de helhedsplaner, der arbejder med 0-6-årige børn og deres forældre. Datagrundlaget består af:<br/><br/>•Oplysninger fra helhedsplanerne om aktiviteter, samarbejde og organisering. <br/>•Registerdata, der beskriver karakteristika ved 0-6 årige børn og deres forældre fra 2011 og frem.<br/>•Spørgeskemadata til 125 centrale aktører, der arbejder med småbørnsområdet og det boligsociale område.<br/>•14 casestudier hvori der er foretaget 45 kvalitative interviews med udvalgte boligsociale projektledere og medarbejdere, samarbejdspartnere og beboere, der deltager i boligsociale aktiviteter med fokus på forældrekompetencer og børns trivsel. Flere ældre og nye behandlinger https://www.kora.dk/udgivelser/udgivelse/i16070/Flere-aeldre-og-nye-behandlinger Udgivelser fra Kora.dk urn:uuid:376b1db5-2385-88a7-54bb-2ccb4465b346 Tue, 11 Dec 2018 01:00:00 +0100 I de kommende år vil den ældre del af befolkningen vokse, og det lægger et pres på sundhedsudgifterne. De fremtidige sundhedsudgifter vil dog i høj grad afhænge af politiske prioriteringer, konjunkturudviklingen, befolkningens sundhedstilstand og nye behandlingsmuligheder. Det viser denne rapport, der undersøger udviklingen i sundhedsvæsenets økonomi. Barnløshed og familieform i det sene voksenliv https://www.sfi.dk/publikationer/barnloeshed-og-familieform-i-det-sene-voksenliv-17525/ SFI.dk - Publikationer urn:uuid:b7b5bea5-29c0-46ff-b02b-51de02ab1031 Tue, 11 Dec 2018 00:00:00 +0100 Barnløsheden har en betydning for en række levekår senere i livet, men denne betydning er ikke entydig. Til gengæld er der tydelige forskelle mellem de to køn. Kvinder uden børn klarer sig væsentligt bedre end mænd uden børn, der ofte har lavere uddannelse og er mere sårbare og socialt isoleret. Det viser rapporten, der sammenligner danske ældre med og uden børn i alderen 52-97 år.<br/><br/>Baggrund:<br/>En af de største og mest debatterede familiedemografiske ændringer er udviklingen i barnløshed. Der tegner sig et billede af, at der fremover vil være flere ældre danskere, som ikke har børn. Forskning har vist, at barnløse ældre har smallere sociale netværk og i visse situationer er mere afhængige af den formelle pleje og hjælp, fordi de ikke har børn til at hjælpe dem. Der findes dog meget lidt viden om, hvorvidt det at have børn er forudsætning for et godt ældreliv. Denne rapport er således en af de første større undersøgelser på området. Den ser på, hvordan personer på 52 år eller derover med og uden børn trives og engagerer sig i sociale aktiviteter, og hvordan de oplever den sociale støtte fra deres omgivelser.<br/><br/>Resultater:<br/>I rapporten fremgår det, at der er store kønsforskelle, når det gælder socioøkonomiske karakteristika hos ældre uden børn. Mens barnløse kvinder oftere har lange videregående uddannelser og højere indkomst end kvinder med børn, så er det modsat hos mændene. Her har fædrene oftest en lang videregående uddannelse og høj indkomst, mens mændene uden børn – og særligt de mænd, der heller ikke har en partner – sjældent ligger øverst på lønstigen. Samlet set tyder disse forskelle på, at der er en vis selektion i, hvem der har og ikke har børn – og at denne er forskellig for mænd og kvinder. <br/><br/>Resultaterne tegner et billede af, at barnløse kvinder ofte har fokuseret på uddannelse og karriere i stedet for familie. Især blandt de ældste kvinder kan barnløsheden have været en forudsætning for, at de har kunnet uddanne sig og deltage på arbejdsmarkedet på fuld tid. Dette mønster ses ikke hos mændene, som ofte både har karriere og familie. Det kan skyldes, at mænd i højere grad har kunnet dyrke karriere trods (eller nogen gange endda i kraft af) familien. Men forklaringen kan også ligge i, at mændene nederst i uddannelseshierarkiet er knap så attraktive ægtemænd i kvindernes øjne. Resultaterne viser nemlig, at mange af de mænd, der ikke har børn (og partner), har lavere uddannelsesniveau og måske er mere sårbare både fysisk, socialt og psykisk. For eksempel oplever aleneboende barnløse ældre mænd den laveste grad af social støtte fra deres omgivelser, og flere har ikke nogen, der er parat til at lytte, når de har behov for at snakke. <br/><br/>Et andet af rapportens hovedresultater er, at det at have en partner spiller en stor rolle i forhold til trivsel og ensomhed. Ældre mænd og kvinder, der bor alene, er de mest sårbare i forhold til fysisk, psykisk og social trivsel – uanset om de har børn elle ej. De aleneboende ældre uden børn er dog allerdårligst stillet socialt. <br/><br/>Trivsel og sociale forhold blandt 52-97-årige danskere med og uden børn:<br/><br/>•10 % af de ældre har ingen børn.<br/>•18 % af mændene uden børn, der bor alene, er ensomme. Det gælder 14 % af kvinderne i samme situation. <br/>•3 % af mændene med børn og partner er ensomme. Blandt kvinderne med børn og partner er 4 % ensomme. <br/>•32 % af de ældre med børn, der bor alene, har en partner eller kæreste. Blandt de ældre uden børn, der bor alene, er det 18 %, der har en kæreste eller partner.<br/>•42 % af kvinderne, som ikke har børn og bor alene, har en lang eller mellemlang videregående uddannelse. Det gælder 21 %r af mændene i samme situation. <br/>•45 % af mændene med partner og børn har en årlig bruttoindkomst på 400.000 kr. eller derover. Blandt kvinderne er det 25 %. <br/><br/>Rapporten indeholder flere tal, der beskriver trivsel, sociale og socioøkonomiske forhold blandt ældre mænd og kvinder med og uden børn i Danmark. <br/><br/>Metode:<br/>Konklusionerne er draget på baggrund af analyser på Ældredatabasens datamateriale fra 2017. Ældredatabasen er en database, som indeholder informationer om danske ældres levekår, helbred, livstil og sociale relationer. Informationerne er indsamlet hvert femte år siden 1997, og tallene i denne analyse stammer fra femte og seneste ”bølge” af indsamlet data, som bygger på spørgeskemaer blandt 10.062 respondenter i alderen 52-97 år. ‘We don’t like the rules and still we keep seeking new ones’: The vicious circle of quality control in professional organizations https://www.kora.dk/udgivelser/udgivelse/i16078/‘We-don’t-like-the-rules-and-still-we-keep-seeking-new-ones’-The-vicious-circle-of-quality-control-in-professional-organizations Udgivelser fra Kora.dk urn:uuid:f8fd6f28-884a-86cb-c73d-c4ead22e2c5b Fri, 07 Dec 2018 01:00:00 +0100 Labour Supply Responses to Tax Reforms in Denmark https://www.sfi.dk/publikationer/labour-supply-responses-to-tax-reforms-in-denmark-17526/ SFI.dk - Publikationer urn:uuid:7cd9f9d5-1242-4e56-1c69-b0439804a1f6 Fri, 07 Dec 2018 00:00:00 +0100 This paper is about the effects of income taxes on the number of hours worked in Denmark. While taxes finance government expenditure, taxes may also discourage work, and striking the balance between taxation and expenditure is a perennial topic of political discussion. The extent to which tax incentives affect labour supply is an important input to the policy debate, yet the latest evidence is based on Danish data collected in the 1990’s. Since these earlier studies were conducted, the tax system has been reformed a number of times, leading to substantial falls in marginal tax rates, and new and better data has been collected. This paper brings the evidence basis up to date by estimat-ing econometric models on combined survey and administrative data covering the period 1997-2015.<br/>Earlier iterations of this study have benefitted from comments received from Hans Bækgaard, Carl-Johan Dalgaard, Lars Gårn Hansen, John Smidt, Michael Svarer, Torben Tranæs and David Tønners. Nevertheless, all remaining errors are those of the author alone.<br/>The paper was commissioned and financed by DØRS. Børn og Unge i Danmark - Velfærd og trivsel 2018 https://www.sfi.dk/publikationer/boern-og-unge-i-danmark-velfaerd-og-trivsel-2018-17497/ SFI.dk - Publikationer urn:uuid:b91f9d1c-2107-5d49-47c3-0eb0f4301da1 Thu, 06 Dec 2018 00:00:00 +0100 Tegn på øget social polarisering, ændrede samværsformer med vennerne, mindre risikoadfærd og fortsat vækst i unges psykiske mistrivsel. Dalende skoletrivsel. Flere skilsmissebørn i deleordninger. Det er nogle af de mange resultater i undersøgelsen "Børn og unge i Danmark", hvor forskere har fulgt børnebefolkningen gennem otte år. Undersøgelsen viser også, at trivselen i skolen daler, og flere skilsmissebørn i dag har en deleordning. <br/><br/>Baggrund:<br/>"Børn og unge i Danmark – Velfærd og trivsel 2018" er en statistisk baseret indikator-undersøgelse, som tager temperaturen på danske børns velfærd og trivsel. Den giver indblik i, hvordan den brede del af børnebefolkningen trives på forskellige livsområder. Samtidig bidrager undersøgelsen med viden om grupper af børn og unge, som har det særligt vanskeligt og derfor kan have brug for børnesociale indsatser. <br/><br/>"Børn og unge i Danmark" er et opslagsværk med over 120 små statistiske beretninger fra otte velfærdsområder. Undersøgelsen belyser for eksempel børns materielle velfærd, deres helbredsmæssige og subjektive trivsel, deres sociale relationer og fritidsliv. Derudover indeholder Børn og unge i Danmark en række specialkapitler, der går i dybden på udvalgte områder.<br/><br/>"Børn og unge i Danmark" følger børnebefolkningen over tid. Derved overvåger den bevægelser og udviklingstræk i børns trivsel og opvækstbetingelser. Den første udgave af undersøgelsen udkom i 2010 og den anden i 2014. 2018-rapporten er dermed den tredje i rækken. <br/><br/>Konklusion/resultater:<br/>Blandt de mange, forskelligartede undersøgelsesresultater viser 2018-rapporten bl.a.:<br/><br/>•Tegn på øget social polarisering.<br/>De seneste otte år er børns materielle opvækstbetingelser overordnet ikke forværret. For eksempel er andelen af børn, der lever under fattigdomsgrænsen, næsten uændret. Og samtidig har flere forældre fået en længerevarende uddannelse. Alligevel ser vi en række tegn på, at de børnefamilier, der har det svært og har få ressourcer, er blevet mere belastede end for otte år siden. Undersøgelsen fund tyder på, at udviklingen ikke kun sætter sig spor i forhold til børns materielle opvækstvilkår, men også kan påvirke de udsatte børns mulighed for eksempelvis at deltage i organiserede fritidsaktiviteter.<br/><br/>•Samværsformer er markant forandrede.<br/>Børn og unge er meget mindre fysisk og meget mere virtuelt sammen med deres venner. Men der er ikke tegn på, at denne forandring har påvirket deres oplevelse af have fortrolige bånd med deres jævnaldrende. Danske børn er ifølge internationale sammenligninger blandt dem, der er mindst sammen med deres venner rent fysisk.<br/><br/>•Fald i unges risikoadfærd.<br/>Hen over undersøgelsesperiodens otte år er for eksempel unges alkoholforbrug blevet mindre, den seksuelle debutalder er blevet højere, og unge har gennemgående fået færre erfaringer med kriminalitet – både som udøvere og som ofre. Overordnet skyldes denne udvikling dog ikke, at unge i højere grad i dag sidder bag skærmen derhjemme frem for at hænge ud med andre unge.<br/><br/>•Dalende trivsel i skolen.<br/>Undersøgelsen vise flere tegn på, at børn og unges trivsel i skolen daler. Det kommer til udtryk ved, at flere af dem, der skifter skole, gør det, fordi de trives dårligt. flere børn og unge rapporterer også om et eller flere problemer i skolen, for eksempel konflikter med lærere eller kammerater. Og siden 2009 er der et fald i andelen, der synes, at de virkelig godt kan lide skolen. Endelig ser vi et fald i andelen, der selv vurderer, at de klarer sig fagligt godt. <br/><br/>•Fortsat vækst i psykisk mistrivsel.<br/>Mens 11-årige gennemgående ser ud til at være i god psykisk trivsel, begynder problemerne at melde sig, når de unge – særligt piger - når ind i teenageårene. De seneste otte år er udviklingen gået i retning af, at flere unge på 15 og 19 år har fået det værre. Psykisk mistrivsel er et komplekst fænomen, men undersøgelsen viser blandt andet, at både gode relationer til venner og et harmonisk familieliv er faktorer, der afbøder unges følelse af ensomhed. Den viser også, at symptomer på psykisk mistrivsel i ungdomsårene øger risikoen for, at få en psykiatrisk diagnose, for at være på overførselsindkomst og for ikke at have fået en uddannelse, når man er midt i 20’erne.<br/><br/>•Deleordninger er blevet mere populære blandt skilsmissefamilier.<br/>På otte år er andelen af skilsmissebørn, der bor (næsten) lige meget hos hver af forældrene fordoblet. Mere end hvert tredje skilsmissebarn har nu en deleordning, og deleordninger er især populære blandt middelklasseforældre i byerne. Når man tager højde for barnets familiebaggrund er der dog ikke belæg for at sige, at børn med deleordninger trives bedre end andre skilsmissebørn. <br/><br/>•2018-rapporten viser også: <br/>- At større børn og unge sover alt for lidt: For eksempel sover næsten halvdelen af de 15-årige mindre end anbefalet<br/>- At 40 procent børn og unge med indvandrerbaggrund lever i en familie, hvor ingen voksne er i beskæftigelse. Blandt etniske danske børn er tallet 8 procent,<br/>- At der er betydelige sociale forskelle mellem børn, der bor i en kernefamilie og børn, der oplever skilsmisse. Ser man over en længere tidshorisont (1986-2016), er disse forskelle blevet større<br/>- At børn og unge, der er efterkommere, i stigende grad taler dansk med deres forældre derhjemme <br/>- At vi kan lokalisere, hvor i Danmark, de mest udsatte børn og unge bor. <br/><br/>Metode:<br/>"Børn og Unge i Danmark" er en panelundersøgelse, som gentages hvert fjerde år. Det er de samme respondenter, som medvirker i dataindsamlingerne fra gang til gang. Danske børn og unge er i undersøgelsen repræsenteret ved fem aldersgrupper, nemlig 3, 7, 11, 15 og 19 år. Vi anvender både surveydata og registerbaserede data. I surveyundersøgelsen, som fandt sted i 2017, deltog 7.697 respondenter fra de fem årgange. For de 3- og 7-årige deltog børnenes mødre som interviewpersoner, mens de 11-, 15- og 19-årige selv besvarede surveyundersøgelsens spørgsmål. Når undersøgelsen anvender registerbaserede informationer, ser vi på forholdene for hele befolkningen i de fem årgange, i alt godt 327.000 individer. Voksne med udviklingshæmning og udadreagerende adfærd https://www.sfi.dk/publikationer/voksne-med-udviklingshaemning-og-udadreagerende-adfaerd-17493/ SFI.dk - Publikationer urn:uuid:bebfd1f5-0f05-4f37-b905-43e6fca4a50d Tue, 04 Dec 2018 00:00:00 +0100 Undersøgelsen omhandler virksomme metoder og lovende praksis til at forebygge og håndtere udadreagerende adfærd hos voksne med udviklingshæmning. Undersøgelsen peger bl.a. på vigtigheden af, at fagprofessionelle foretager grundig udredning af borgerens ressourcer og udfordringer, bruger individuelt tilrettelagte metoder og at de fysiske og organisatoriske rammer understøtter borgerens og de fagprofessionelles trivsel og sikkerhed. Dette hæfte opsummerer i kort form undersøgelsens resultater. <br/><br/>Baggrund:<br/>Udadreagerende adfærd, fx at true, slå andre eller gøre skade på ting, har store menneskelige omkostninger, både for borgeren selv og for fagpersonalet omkring borgeren, der kan have svært ved at håndtere de voldsomme reaktioner. Hvert år gennemfører Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation (VISO) under Socialstyrelsen ca. 300 rådgivningsforløb om borgere med udviklingshæmning, der optræder udadreagerende. VISO bedt VIVE indsamle viden om de mest virksomme redskaber og indsatser på området, både fra internationale studier og fra VISO’s egne rådgivningsforløb. Undersøgelsens resultater kan bruges til at understøtte og inspirere den socialfaglige indsats i kommuner og regioner, og dette formål underbygges med et hæfte, der i kort form præsenterer de virksomme metoder og tilgange. <br/><br/>Konklusion/resultater:<br/>En række beskyttende faktorer har betydning for at forebygge og reducere udadreagerende adfærd blandt voksne borgere med udviklingshæmning, viser undersøgelsen. Det er bl.a. vigtigt, at fagprofessionelle foretager en grundig udredning af borgerens kognitive, sproglige, motoriske og sociale evner, før de iværksætter en socialfaglig indsats. Mødes borgeren med urealistiske forventninger, kan borgeren i afmagt handle udadreagerende. Det er også vigtigt, at fagprofessionelle har viden om, hvad borgeren forsøger at kommunikere med den udadreagerende adfærd, for ellers risikerer man at vælge en metode eller faglig tilgang, der ikke mindsker eller forebygger adfærden. Desuden peger undersøgelsen på vigtigheden af, at man giver borgeren indflydelse på eget liv og understøtter ham eller hende i at fremme egen mestring, fx ved at undervise i strategier til vredeshåndtering. Indretningen af de fysiske rammer, fx belysning, har også betydning for borgerens oplevelse af stress – og de organisatoriske rammer, fx voldsforebyggelsespolitikker og mulighed for supervision, kan indirekte påvirke borgeren gennem personalets trivsel og tryghed i arbejdet. <br/><br/>Perspektiver:<br/>Undersøgelsen peger på vigtigheden af, at den socialfaglige indsats tilrettelægges med afsæt i den enkelte borgers specifikke ressourcer og udfordringer, ønsker og behov. Årsagerne til udadreagerende adfærd er ofte komplekse og sammensatte, hvorfor den fagprofessionelle må forsøge at tilegne sig indsigt i den enkelte borgers særlige situation og målrette den socialfaglige praksis i forhold hertil. De fagprofessionelle kan trække på flere faglige tilgange og metoder samtidig og arbejde med både socialpædagogiske, psykosociale, sansemæssige og fysiske komponenter i borgernes nærmiljø for at understøtte, skabe tryghed og undgå stress hos borgeren.<br/><br/>Metode:<br/>Undersøgelsen bygger på fire datakilder: 1) Et internationalt litteraturstudie udført af VIVE. 2) Analyse af 28 VISO-rådgivningsforløb. 3) Interviews med 13 VISO-specialister og 12 modtagere af VISO-rådgivningen samt interviews med 5 ledere og 5 VISO-specialister fra tilbud der (baseret på selvrapporterede data), vurderes at have en særlig lovende praksis. 4) Spørgeskemaundersøgelse blandt 9 VISO-leverandører, som har deres egne tilbud til målgruppen. Voksne med udviklingshæmning og udadreagerende adfærd https://www.sfi.dk/publikationer/voksne-med-udviklingshaemning-og-udadreagerende-adfaerd-17492/ SFI.dk - Publikationer urn:uuid:09eee4e6-6d4e-1331-58d2-fdcfa87eab86 Tue, 04 Dec 2018 00:00:00 +0100 Undersøgelsen omhandler virksomme metoder og lovende praksis til at forebygge og håndtere udadreagerende adfærd hos voksne med udviklingshæmning. Undersøgelsen peger bl.a. på vigtigheden af, at fagprofessionelle foretager grundig udredning af borgerens ressourcer og udfordringer, bruger individuelt tilrettelagte metoder og at de fysiske og organisatoriske rammer understøtter borgerens og de fagprofessionelles trivsel og sikkerhed.<br/><br/>Baggrund:<br/>Udadreagerende adfærd, fx at true, slå andre eller gøre skade på ting, har store menneskelige omkostninger, både for borgeren selv og for fagpersonalet omkring borgeren, der kan have svært ved at håndtere de voldsomme reaktioner. Hvert år gennemfører Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation (VISO) under Socialstyrelsen ca. 300 rådgivningsforløb om borgere med udviklingshæmning, der optræder udadreagerende. VISO bedt VIVE indsamle viden om de mest virksomme redskaber og indsatser på området, både fra internationale studier og fra VISO’s egne rådgivningsforløb. Denne undersøgelses resultater kan bruges til at understøtte og inspirere den socialfaglige indsats i kommuner og regioner. <br/><br/>Konklusion/resultater:<br/>En række beskyttende faktorer har betydning for at forebygge og reducere udadreagerende adfærd blandt voksne borgere med udviklingshæmning, viser undersøgelsen. Det er bl.a. vigtigt, at fagprofessionelle foretager en grundig udredning af borgerens kognitive, sproglige, motoriske og sociale evner, før de iværksætter en socialfaglig indsats. Mødes borgeren med urealistiske forventninger, kan borgeren i afmagt handle udadreagerende. Det er også vigtigt, at fagprofessionelle har viden om, hvad borgeren forsøger at kommunikere med den udadreagerende adfærd, for ellers risikerer man at vælge en metode eller faglig tilgang, der ikke mindsker eller forebygger adfærden. Desuden peger undersøgelsen på vigtigheden af, at man giver borgeren indflydelse på eget liv og understøtter ham eller hende i at fremme egen mestring, fx ved at undervise i strategier til vredeshåndtering. Indretningen af de fysiske rammer, fx belysning, har også betydning for borgerens oplevelse af stress – og de organisatoriske rammer, fx voldsforebyggelsespolitikker og mulighed for supervision, kan indirekte påvirke borgeren gennem personalets trivsel og tryghed i arbejdet. <br/><br/>Perspektiver:<br/>Undersøgelsen peger på vigtigheden af, at den socialfaglige indsats tilrettelægges med afsæt i den enkelte borgers specifikke ressourcer og udfordringer, ønsker og behov. Årsagerne til udadreagerende adfærd er ofte komplekse og sammensatte, hvorfor den fagprofessionelle må forsøge at tilegne sig indsigt i den enkelte borgers særlige situation og målrette den socialfaglige praksis i forhold hertil. De fagprofessionelle kan trække på flere faglige tilgange og metoder samtidig og arbejde med både socialpædagogiske, psykosociale, sansemæssige og fysiske komponenter i borgernes nærmiljø for at understøtte, skabe tryghed og undgå stress hos borgeren.<br/><br/>Metode:<br/>Rapportens resultater bygger på fire datakilder: 1) Et internationalt litteraturstudie udført af VIVE. 2) Analyse af 28 VISO-rådgivningsforløb. 3) Interviews med 13 VISO-specialister og 12 modtagere af VISO-rådgivningen samt interviews med 5 ledere og 5 VISO-specialister fra tilbud der (baseret på selvrapporterede data), vurderes at have en særlig lovende praksis. 4) Spørgeskemaundersøgelse blandt 9 VISO-leverandører, som har deres egne tilbud til målgruppen.<br/> Technology in Context https://www.kora.dk/udgivelser/udgivelse/i15987/Technology-in-Context Udgivelser fra Kora.dk urn:uuid:6a49f6d0-0e62-0132-f3d6-6279c5b77963 Sun, 02 Dec 2018 01:00:00 +0100 What is it good for? Comparing politicians’ and administrative managers’ use of performance information https://www.kora.dk/udgivelser/udgivelse/i16077/What-is-it-good-for-Comparing-politicians’-and-administrative-managers’-use-of-performance-information Udgivelser fra Kora.dk urn:uuid:8694ab97-0471-85d5-3a80-3a37a7236e06 Sat, 01 Dec 2018 01:00:00 +0100 Økonomiske effekter af konkurrenceudsættelse af kommunale administrationsudgifter https://www.kora.dk/udgivelser/udgivelse/i16075/Økonomiske-effekter-af-konkurrenceudsaettelse-af-kommunale-administrationsudgifter Udgivelser fra Kora.dk urn:uuid:ed7ffea1-5e43-1bbe-0d4c-1f10920c033a Sat, 01 Dec 2018 01:00:00 +0100 Reform policy – a matter of coalition building https://www.kora.dk/udgivelser/udgivelse/i16074/Reform-policy-–-a-matter-of-coalition-building- Udgivelser fra Kora.dk urn:uuid:2806f2d0-06bf-af91-0fae-6d3e259d6be3 Sat, 01 Dec 2018 01:00:00 +0100 De nordiske kommunalreformer https://www.kora.dk/udgivelser/udgivelse/i16073/De-nordiske-kommunalreformer Udgivelser fra Kora.dk urn:uuid:e6a7afc4-2d89-05b1-d101-84a5d96beb88 Sat, 01 Dec 2018 01:00:00 +0100 Selvpåført bureaukrati i kommunerne – red tape eller god forvaltning? https://www.kora.dk/udgivelser/udgivelse/i16072/Selvpaafoert-bureaukrati-i-kommunerne-–-red-tape-eller-god-forvaltning Udgivelser fra Kora.dk urn:uuid:d0d97e12-da2e-b95a-7388-ca13714b6e04 Sat, 01 Dec 2018 01:00:00 +0100 Local Political Business Cycles: the importance of political and institutional factors https://www.kora.dk/udgivelser/udgivelse/i16076/Local-Political-Business-Cycles-the-importance-of-political-and-institutional-factors Udgivelser fra Kora.dk urn:uuid:7c404e2e-6e17-2cbf-7638-4e356fc4f18e Sat, 01 Dec 2018 01:00:00 +0100 Technology in Context https://www.sfi.dk/publikationer/technology-in-context-17518/ SFI.dk - Publikationer urn:uuid:c37aa67e-131c-d0be-a639-fab51827eef4 Sat, 01 Dec 2018 00:00:00 +0100 Ressourcetildeling på normalundervisningsområdet https://www.kora.dk/udgivelser/udgivelse/i16059/Ressourcetildeling-paa-normalundervisningsomraadet Udgivelser fra Kora.dk urn:uuid:c49cc367-167f-09b8-d4fc-b62b80188028 Fri, 30 Nov 2018 01:00:00 +0100 VIVE har udviklet en model, som Roskilde Kommune kan bruge til at fordele midler til elever, som forventes at få et lavt fagligt udbytte af grundskolen. VIVEs beregninger viser stor forskel på elevernes forventede udbytte på tværs af skolerne i Roskilde. En af skolerne har således over fem gange så stor en andel elever med et lavt forventet udbytte end den skole, hvor elevernes forventede udbytte er størst. Talentudvikling på de gymnasiale uddannelser https://www.kora.dk/udgivelser/udgivelse/i16027/Talentudvikling-paa-de-gymnasiale-uddannelser Udgivelser fra Kora.dk urn:uuid:0b3ace08-3204-6d60-a40f-7345ba00fa3b Wed, 28 Nov 2018 01:00:00 +0100 De gymnasiale uddannelser er godt på vej, når det gælder udvikling af tilbud om talentindsatser til de mest talentfulde elever – især inden for de naturvidenskabelige fag. Talentindsatserne er imidlertid fortsat meget tilfældige og afhænger af enkelte læreres engagement og initiativ. Eleverne savner en tættere kobling mellem talentindsatsen og den øvrige undervisning på deres uddannelse. Økonomistyring af tværgående løsninger https://www.kora.dk/udgivelser/udgivelse/i16046/Økonomistyring-af-tvaergaaende-loesninger Udgivelser fra Kora.dk urn:uuid:aec839ab-41ad-0e63-7363-f4c1de557e2d Tue, 27 Nov 2018 01:00:00 +0100 <p align="left">Det kan være en udfordring for kommunerne at styre økonomien, når sociale indsatser går på tværs af kommunale serviceområder. En tværgående indsats kan eksempelvis koste penge på ét område, men give en gevinst på et andet. VIVE har undersøgt, hvordan kommunerne kan tilrettelægge og videreudvikle økonomistyringen af tværgående løsninger. Anbragte børns rettigheder https://www.sfi.dk/publikationer/anbragte-boerns-rettigheder-17441/ SFI.dk - Publikationer urn:uuid:49444970-2e2b-37ff-c8ec-22498bf0b6b8 Tue, 27 Nov 2018 00:00:00 +0100 Kapitlet sammenstiller data fra danske unge anbragte op mod børn og unges rettigheder, som de fremgår af FNs Børnekonvention og diskuterer, i hvilken udstrækning Danmark er i mål med disse rettigheder VIVEs Kommunetal, november 2018: Mange unge i yderområder tager en ungdomsuddannelse https://www.kora.dk/udgivelser/udgivelse/i16037/VIVEs-Kommunetal,-november-2018-Mange-unge-i-yderomraader-tager-en-ungdomsuddannelse Udgivelser fra Kora.dk urn:uuid:d700bdb2-c4a8-3587-5365-eb1894d24b82 Fri, 23 Nov 2018 01:00:00 +0100 <p class="Overskrift2-ikkenummereret">Det går trægt med at realisere målsætningen om, at 90 % af alle unge skal have en ungdomsuddannelse. Men nogle kommuner er tættere på end andre, ikke mindst kommuner i udkanten af Danmark. Yderkommunerne høster dog ikke selv frugterne af deres succes. For de unge bliver ikke boende, men flytter i stort tal ind til de store byer.    Langtidsområdet på Filadelfia https://www.kora.dk/udgivelser/udgivelse/i15999/Langtidsomraadet-paa-Filadelfia Udgivelser fra Kora.dk urn:uuid:a1f96427-f1f1-18c9-20c8-6fac0c9ea39d Tue, 20 Nov 2018 01:00:00 +0100 Rapporten beskriver det såkaldte Langtidsområde på Filadelfia, hvor 18 patienter med epilepsi og hjerneskade er indlagt permanent. Den analyserer tre scenarier for den fremtidige drift af langtidsområdet. Forebyggende indsatser til unge i psykisk mistrivsel https://www.sfi.dk/publikationer/forebyggende-indsatser-til-unge-i-psykisk-mistrivsel-17131/ SFI.dk - Publikationer urn:uuid:5151e65c-65a1-aed0-c582-b054095d45f2 Thu, 15 Nov 2018 00:00:00 +0100 Mange unge viser tegn på psykisk mistrivsel. VIVE har gennem en systematisk litteratursøgning af mere end 2.800 studier om forebyggende indsatser fundet 17 studier, som dokumenterer positive effekter blandt unge med psykiske mistrivselsproblemer. Undersøgelsen understreger dog, at der er behov for yderligere dokumentation for at kunne drage klare konklusioner om, hvilke metoder der virker. <br/><br/>Baggrund: <br/>Flere danske undersøgelser har peget på, at en ikke ubetydelig andel unge viser tegn på psykisk mistrivsel. Når man snakker om psykisk mistrivsel, dækker det et bredere område end egentlige psykiske lidelser, hvor en læge har stillet en klinisk diagnose. Psykisk mistrivsel kan ytre sig ved forskellige indadrettede symptomer som for eksempel lav livstilfredshed, psykiske og psykosomatiske symptomer, oplevet stress, ensomhed, selvskadende adfærd eller søvn-problemer. Psykisk mistrivsel påvirker ikke kun unges velbefindende i hverdagen, men øger også risikoen for, at der opstår mentale helbredsproblemer i voksenalderen. Derfor er det relevant at fokusere på forebyggende tiltag, inden problemerne vokser sig for store. <br/><br/>Formål: <br/>Undersøgelsens formål er at tilvejebringe viden om effekten af forebyggende indsatser og metoder for 16-30-årige unge, som har psykiske mistrivselsproblemer. Det er sket ved at identificere studier om indsatser, der har vist sig at have dokumenteret positiv virkning. Derudover indkredser undersøgelsen også, hvad der karakteriserer unge i psykisk mistrivsel, ligesom den giver eksempler på typer af indsatser, som i dag er målrettet danske unge. <br/><br/>Undersøgelsen er bestilt af Socialstyrelsen, og resultaterne kan understøtte styrelsens mod-ning og videreudvikling af konkrete forebyggende indsatser og metoder. Resultaterne i undersøgelsen kan også være til inspiration for kommuner og andre aktører, der ønsker at igangsætte indsatser til unge med symptomer på indadrettede mistrivselsproblemer. <br/><br/><br/>Konklusion: <br/>Det er svært præcist at afgrænse, hvor mange unge der er i psykisk mistrivsel, men omkring fem til ti procent skønnes at være svært belastede. Derudover er der bredere grupperinger af unge, hvis mentale sundhed kan karakteriseres som jævn eller moderat. Psykisk mistrivsel er mere udbredt blandt unge kvinder end blandt unge mænd. Undersøgelsens resultater tyder også på, at psykisk mistrivsel ofte rammer personer, der i forvejen er socialt dårligt stillede. Gennem de senere år er der set en stigning i unge, som trives dårligt, men samtidigt trives danske unge bedre end unge i mange andre lande.<br/><br/>Undersøgelsen har fundet 17 studier om indsatser, der har vist sig at være virksomme til at forebygge forskellige slags symptomer på mistrivsel. Nogle indsatser handler om at forbedre den mentale sundhed generelt, mens andre sigter mod at forebygge en specifik tilstand eller adfærd, for eksempel angst, depression, søvnforstyrrelser, selvskade, selvmordstanker eller spiseforstyrrelser. <br/><br/>Indsatserne er forankret i forskellige arenaer. Nogle er eksempelvis skolebaserede indsatser, mens andre er forankret i lokalsamfundet, på digitale platforme eller hos den praktiserende læge. <br/><br/>Forebyggelsesmetoderne er forskellige afhængigt af, hvilke former for mistrivsel der er tale om. En stor del af studierne fokuserer på indsatser, der kan forebygge angst og depression. Her indgår principper fra kognitiv adfærdsterapi i en række af indsatserne, men også andre terapi-former som Motivational Interviewing, psykoedukation og mindfulness. Andre former for indsat-ser er baseret på fysisk træning eller på en mobilapplikation, hvor den unge kan overvåge sine depressive symptomer sammen med sin læge.<br/><br/>Samlet set viser undersøgelsen, at der findes flere virksomme indsatser til at forebygge symptomer på psykisk mistrivsel blandt unge. Men samtidig peger de fleste studier også på, at der er behov for yderligere dokumentation, hvis man skal drage mere entydige konklusioner om effekterne af de forskellige indsatser. <br/><br/>Metode: <br/>Undersøgelsen er dels baseret på desk research, som omfatter en gennemgang af danske og internationale undersøgelser om psykisk mistrivsel blandt unge, og dels på en systematisk litteratursøgning, der bestod af over 2.800 potentielt relevante studier. Blandt disse matchede 17 studier kriteriet om at kunne dokumentere positiv effekt ved tidlige forebyggende indsatser for 16-30-årige unge med psykiske mistrivselsproblemer, som er undersøgelsens målgruppe. Benchmarking af jobcentrene https://www.kora.dk/udgivelser/udgivelse/i16023/Benchmarking-af-jobcentrene Udgivelser fra Kora.dk urn:uuid:4efbfc14-57bf-e8c1-589e-3eb38e4989b8 Wed, 14 Nov 2018 01:00:00 +0100 Manchet. Der er stor forskel på, hvor gode landets jobcentre er til at få ledige og sygemeldte i arbejde, når man sammenholder det med, hvor mange penge de bruger på indsatsen. Hvis de mindst effektive kommuner kan lære af de mest effektive, vil antallet af borgere på offentlige forsørgelsesydelser kunne reduceres væsentligt, uden at det koster flere penge for kommunerne. Det viser denne analyse, som VIVE har foretaget for Rigsrevisionen. Effect of home-based specialised palliative care and dyadic psychological intervention on caregiver anxiety and depression: a randomised controlled trial https://www.sfi.dk/publikationer/effect-of-home-based-specialised-palliative-care-and-dyadic-psychological-intervention-on-caregiver-anxiety-and-depression-a-randomised-controlled-trial-17434/ SFI.dk - Publikationer urn:uuid:b76ec023-f7ee-25a3-0bcd-c17f7940d461 Wed, 14 Nov 2018 00:00:00 +0100 Kort og klart: Lær med familien https://www.sfi.dk/publikationer/kort-og-klart-laer-med-familien-17124/ SFI.dk - Publikationer urn:uuid:72b264f5-d513-b559-3dd0-d2ac44b8fa58 Tue, 13 Nov 2018 00:00:00 +0100 Lær med Familien er en metode, der bygger bro mellem skole og hjem. Den består af en række aktiviteter, som igangsættes af lærere og pædagoger for at inddrage forældrene i skolearbejdet. Formålet er bl.a. at øge forældrenes tillid til skolen og styrke elevernes trivsel og faglighed – uanset social baggrund.<br/>I dette hæfte kan du læse om de første erfaringer med Lær med Familien. Hæftet bygger på en evaluering, som er gennemført af VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.<br/>Lær med Familien er udviklet af Skole og Forældre i samarbejde med VIA University College og Københavns Professionshøjskole. Projektet er støttet af Undervisningsministeriet.<br/>VIVEs evaluering er udgivet i rapporten Evaluering af projekt Lær med Familien – et projekt om forældreinvolvering i folkeskolen. Rapporten er skrevet af Mikkel Giver Kjer og Julie Schou Nicolajsen og kan downloades via vive.dk.<br/>Efter evalueringen er Lær med Familien materialerne blevet tilpasset til udbredelse på øvrige folkeskoler og kan findes via www.skole-foraeldre.dk/lmf Evaluering af projekt Lær med Familien https://www.sfi.dk/publikationer/evaluering-af-projekt-laer-med-familien-17123/ SFI.dk - Publikationer urn:uuid:68a8b819-7325-2385-f0e6-9c345bd6975f Tue, 13 Nov 2018 00:00:00 +0100 VIVE har evalueret udviklingsprojektet Lær med Familien. Projektet består af en række aktiviteter, der skal bygge bro mellem skole og hjem. Formålet er bl.a. at øge forældrenes tillid til skolen og styrke elevernes trivsel og faglighed uanset social baggrund. Fire skoler i Viborg og Høje Taastrup har deltaget i projektet, og VIVEs evaluering viser, at især de yngste elever har haft glæde af projektet.<br/><br/>Lær med Familien giver et bud på, hvordan skolereformens mål om forbedret forældresamarbejde til gavn for elevernes læring og trivsel kan udmøntes i praksis. I juni 2013 indgik et bredt flertal i Folketinget en aftale om en reform med henblik på at opnå et fagligt løft af folkeskolen. Som et middel til at opnå målet fremhæver reformen vigtigheden af at inddrage forældrene i skolens virke som en ressource. For at understøtte denne udvikling har Skole &amp; Forældre iværksat udviklingsprojektet Lær med Familien.<br/><br/>Lær med Familien er udviklet på baggrund af en forskning, som dokumenterer, hvordan en aktiv familiekultur, hvor både holdning – og særligt brug af bøger, højtlæsning, diskussion om aktuelle emner, læsning og andre fællesaktiviteter – har afgørende betydning for børnenes faglige præstationer og trivsel i skolen. I forlængelse heraf dokumenterer anden forskning, hvordan alle familier har en viden, nogle færdigheder samt en række erfaringer, som kan kobles til læringsaktiviteter fra skolen, som igen stimulerer børns faglige udvikling.<br/><br/>Lær med Familien er udviklet af Skole &amp; Forældre i samarbejde med Professionshøjskolen VIA University College og Københavns Professionshøjskole. Projektet er støttet af Undervisningsministeriet.<br/><br/>Konklusion/resultater:<br/>Evalueringen viser, at eleverne i 2. klasse udtrykker større trivsel efter Lær med Familien. Det gælder også, når evalueringen sammenligner med jævnaldrende elever på andre skoler. I 8. klasse er der derimod en tendens til, at trivslen falder lidt i løbet af projektet. For 5. klasse er der ingen udvikling. I interview med elever i 5. klasse fortæller eleverne dog, at aktiviteterne i Lær med Familien har været både lærerige og hyggelige.<br/>De fleste forældre har været glade for projektet. De fortæller, at Lær med Familien har gjort dem mere bevidste om deres egen rolle i elevens læring. Både elever og lærere fortæller dog, at nogle forældre har været svært at engagere og involvere i Lær med Familien. Det gælder fx forældre med svage danskkundskaber og forældre, som ikke kommer fra hjem med en stærk læringskultur. De fleste af de interviewede personaler er gennemgående positive over for projektets aktiviteter. Dog betoner personalet også vigtigheden af at blive inddraget tidligere i skolens beslutning om at implementere Lær med Familien.<br/><br/>Anbefalinger:<br/>I udbredelsen af Lær med Familien bør der være fokus på, at alle forældre vitterligt kan deltage – og engagere sig – i aktiviteterne. Det betyder for det første, at eleverne får grundig vejledning, før de bringer familieopgaverne med hjem. Dernæst er det centralt for udbredelsen af aktiviteterne i Lær med familien, at der udvikles flere skabeloner til aktiviteterne, som kan tilpasses den enkeltes undervisning. Afsluttende viser evalueringen vigtigheden af at få fagpersonalet med som medejere og ambassadører for projektet. Det skaber større motivation for deltagelse.<br/><br/>Metode:<br/>Datamaterialet består af spørgeskemaundersøgelser til de deltagende indsatsskolers elever på henholdsvis 2., 5. og 8. klassetrin samt til forældre på de respektive klassetrin. For at kunne undersøge udviklingen hos eleverne og forældrene over tid, består datagrundlaget mere specifikt af spørgeskemasvar før (august 2017) og efter projektets afslutning (maj 2018). Samme spørgeskemaer er sendt ud til elever på en række sammenligningsskoler. Det muliggør en sammenligning af udviklingen på indsatsskolerne med udviklingen på samme klassetrin på sammenligningsskolerne. Datamaterialet består endvidere af oplevelser, refleksioner og holdninger fra 11 lærere, 2 pædagoger, 10 forældre og 12 elever fra indsatsskolerne. Does School Management Make a Difference? https://www.sfi.dk/publikationer/does-school-management-make-a-difference-17129/ SFI.dk - Publikationer urn:uuid:6731e54b-0272-505f-127a-dceeb72218e0 Tue, 13 Nov 2018 00:00:00 +0100 While implementation research has studied the behaviors of street-level bureaucrats (SLBs) exten-sively, we have very little knowledge about the role of managers in affecting SLB behaviors during implementation of policy reforms. This report examines the role of managers in the implementation of a major – but contested – public school reform in Denmark. Testing change management theory, we find substantial effects of managerial communication about the change on the implementation of the reform in teaching practices – this concerns both communication of visions and plans for imple-mentation and conversations with employees individually about their future role. However, several other change management aspects have no effect or very slight effects on implementation. We also find substantial implementation effects of managers’ professional leadership when they are involved in teaching, i.e. when they observe classroom teaching, provide feedback and discuss methods. The study finds even stronger implementation effects of distributed leadership/professional learning communities of teachers. Finally, manager qualifications matter – not formal but informal qualifica-tions, as perceived by teachers. The management practices that are close to teachers seem to have the strongest impact on their implementation practices. Whereas the study finds strong and robust impacts of some management practices on implementation of the reform, it does not find any certain effects on school performance in terms of pupil learning and well-being. It might be too early to identify such impacts. The study uses school fixed-effect analyses based on annual panel surveys of school managers and teachers in a sample of schools, combined with administrative registry data from 2014 to 2016. Systematic fast-track transition from oncological treatment to dyadic specialized palliative home care: DOMUS – a randomized clinical trial https://www.sfi.dk/publikationer/systematic-fast-track-transition-from-oncological-treatment-to-dyadic-specialized-palliative-home-care-domus-a-randomized-clinical-trial-17446/ SFI.dk - Publikationer urn:uuid:a1beb367-43df-8c60-003f-29696524c168 Mon, 12 Nov 2018 00:00:00 +0100 Det kommunale udligningssystems opbygning og historik https://www.kora.dk/udgivelser/udgivelse/i16036/Det-kommunale-udligningssystems-opbygning-og-historik Udgivelser fra Kora.dk urn:uuid:436010fe-c574-4e76-cf70-76a68413a6ba Thu, 08 Nov 2018 01:00:00 +0100 Udligning - et nordisk perspektiv https://www.kora.dk/udgivelser/udgivelse/i16035/Udligning---et-nordisk-perspektiv Udgivelser fra Kora.dk urn:uuid:87d0f7f3-a187-b6e2-c4eb-1877049924c0 Thu, 08 Nov 2018 01:00:00 +0100 Effekten af Feedback-Informed Treatment i bostøtteindsatsen https://www.sfi.dk/publikationer/effekten-af-feedback-informed-treatment-i-bostoetteindsatsen-17118/ SFI.dk - Publikationer urn:uuid:9b108f30-b3cf-81fe-6fee-48325104416e Wed, 07 Nov 2018 00:00:00 +0100 Danske kommuner benytter sig i stigende grad af en særlig feedback-metode for at forbedre samarbejdet mellem borger og medarbejder ved sociale indsatser. Men den såkaldte Feed-back-Informed Treatment FIT havde ingen effekt – hverken på borgernes trivsel eller andre effektmål – da Københavns Kommune i et forsøg brugte FIT ved bostøtteindsatser. Det viser VIVEs evaluering af forsøget. <br/><br/>Baggrund: <br/>Den særlige feedback-metode Feedback-Informed Treatment (FIT) har til formål at skabe den bedst mulige relation mellem behandler og klient. Metoden er oprindeligt udviklet til at evaluere og forbedre terapeutisk behandling og går ud på, at behandleren bruger klientens feedback til at tilpasse terapien. Metoden er imidlertid blevet mere og mere udbredt i danske kommuner til at forbedre samarbejdet mellem borger og medarbejder i forbindelse med sociale indsatser. Tidligere studier har vist, at FIT kan forebygge frafald inden for terapeutisk behandling og kan være med til forbedre resultatet af behandlingen. Imidlertid var der også en række svagheder ved disse studier. <br/>Ser man specifikt på brugen af FIT i bostøtteindsatser, så fandtes der ingen forskning på det område. <br/>Socialforvaltningen i Københavns Kommune har derfor sammen med VIVE fået støtte fra Tryg-Fonden til at afprøve FIT i bostøtteindsatsen i Forvaltningen.<br/><br/>Forsøgsperioden løb over 15 måneder fra maj 2015 til september 2016 og omfattede bostøtte til udsatte voksne borgere, der har brug for socialpædagogisk og praktisk støtte for at kunne opretholde en tilværelse i eget hjem. Relationen mellem medarbejder og borger er et bærende element i bostøtteindsatsen og hypotesen var, at FIT kunne være med til at forbedre relationen. Dermed kunne man også forbedre bostøtteindsatsen, så borgeren i højere grad var i stand til at opretholde en tilværelse i egen bolig. <br/><br/>Socialforvaltningen har stået for at implementere FIT, mens VIVE har stået for at evaluere effekten. <br/><br/>VIVE har desuden foretaget et systematisk review af den internationale forskning omkring FIT.<br/><br/>Konklusion: <br/>Vi har ikke fundet nogen effekt af FIT på de valgte effektmål i løbet af den 15 måneder lange forsøgsperiode. FIT havde således ingen effekt på borgernes trivsel, helbred, fysiske livskvalitet eller sociale relationer. FIT havde ingen effekt på, om man nåede målet med bostøtteindsatsen. Vi undersøgte desuden, om FIT kunne mindske frafald, og om FIT havde effekt på, hvor længe der var behov for indsatsen, men heller ikke her fandt vi nogen effekt. Desuden undersøgte vi, hvorvidt FIT havde effekt på, om borgeren fik en varsling om boligudsættelse, og om FIT var med til at ændre på borgerens arbejdsmarkedsstatus i forsøgsperioden. Heller ikke for disse effektmål fandt vi nogen effekt.<br/><br/>I det systematiske review fandt vi ingen effekt af FIT på klienternes trivsel. Derimod fandt vi en lille effekt af FIT på frafald fra den terapeutiske behandling i de inkluderede studier. Således viste meta-analysen, at klienter, der modtog FIT, deltog i flere sessioner end klienter, der ikke gjorde. <br/><br/><br/><br/><br/><br/>Metode: <br/>Effektstudiet blev udført som et cluster-randomiseret kontrolleret forsøg, hvor der blev trukket lod om, hvilke medarbejdere der skulle anvende FIT, og hvilke medarbejdere der skulle arbejde som de plejede og fungere som kontrolgruppe. I alt 80 medarbejdere har deltaget i forsøget. 42 af dem anvendte FIT, mens 38 var i kontrolgruppen. De 80 medarbejdere lavede bostøtte-indsatser over for i alt 1.020 borgere i løbet af forsøgsperioden. <br/>Vi har anvendt analyser baseret på ’intention to treat’ for alle udfaldsmål – bortset fra spørgs-målene omkring trivsel, livskvalitet og helbred, da disse mål var afhængige af, at spørgeskema-et blev besvaret. <br/>Analyserne af borgernes trivsel og livskvalitet er baseret på de 455 borgere, som havde svaret på spørgeskemaet både ved forsøgets start og ved afslutningen. Vi har i de statistiske analyser taget hensyn til den organisatoriske struktur i forsøgsdesignet ved brug af multilevel analyser. <br/><br/>I det systematiske review blev der identificeret 11 randomiserede kontrollerede forsøg, som havde undersøgt effekten af FIT. På baggrund af de 11 studier har vi foretaget meta-analyser på effektmål omkring klienternes trivsel og antal sessioner, de deltog i. <br/> Psychometric properties of the Danish Parental Stress Scale: Rasch analysis in a sample of mothers with infants https://www.sfi.dk/publikationer/psychometric-properties-of-the-danish-parental-stress-scale-rasch-analysis-in-a-sample-of-mothers-with-infants-17444/ SFI.dk - Publikationer urn:uuid:de20f29f-7eac-d593-0339-7009f5af86a3 Wed, 07 Nov 2018 00:00:00 +0100 Kultur og holdninger til kørsel i påvirket og/eller svækket tilstand https://www.kora.dk/udgivelser/udgivelse/i15993/Kultur-og-holdninger-til-koersel-i-paavirket-ogeller-svaekket-tilstand Udgivelser fra Kora.dk urn:uuid:45133bd6-5221-a518-165a-10be0e77f298 Mon, 05 Nov 2018 01:00:00 +0100 Det er blevet mere uacceptabelt at køre bil i påvirket og/eller svækket tilstand. Danskernes holdning stemmer imidlertid ikke i alle tilfælde overens med deres oplyste adfærd i trafikken. Det viser en litteraturgennemgang, som VIVE har foretaget af danske studier af danskernes kultur omkring og holdninger til kørsel i påvirket og/eller svækket tilstand. Evaluering af kurser i alkohol, narko og trafik (ANT-kurser) https://www.kora.dk/udgivelser/udgivelse/i15991/Evaluering-af-kurser-i-alkohol,-narko-og-trafik-(ANT-kurser) Udgivelser fra Kora.dk urn:uuid:4ee1ec60-0747-ed19-4cb3-13520d9c132d Mon, 05 Nov 2018 01:00:00 +0100 VIVE har foretaget en evaluering af kurser i alkohol, narko og trafik (ANT-kurser), som er obligatoriske for bilister, som ønsker at generhverve eller bevare kørekortet efter en frakendelse grundet spirituskørsel, narkotikakørsel eller kørsel i svækket tilstand, fx som følge af påvirkning af medicin, træthed eller sygdom. Formålet med evalueringen har været at give et solidt grundlag for at iværksætte et arbejde med at revidere undervisningsplanen for ANT-kurser. Når udsatte borgere møder velfærdssystemet https://www.sfi.dk/publikationer/naar-udsatte-borgere-moeder-velfaerdssystemet-17116/ SFI.dk - Publikationer urn:uuid:99cb0db9-0101-ff07-b864-c182c5fbc04d Mon, 05 Nov 2018 00:00:00 +0100 De mest udsatte mennesker i Danmark kommer ofte i kontakt med velfærdssystemet. At mangle et job, at være fysisk eller psykisk syg, at have sociale problemer, at misbruge stoffer eller alkohol eller at begå kriminalitet er alle forhold, der kan aktivere hjælp og støtte fra velfærdsstatens forskellige institutioner.<br/><br/>Hvad sker der i disse mange møder mellem de udsatte borgere og velfærdssystemet? Hvad koster omsorgen for de mest udsatte på tværs af sektorerne, og hvilke udfordringer giver det, når forskellige institutioner og faggrupper skal arbejde sammen for at støtte borgeren til et bedre liv? Hvor er der mulighed for at styrke indsatserne til gavn for både borgerne og samfundsøkonomien?<br/><br/>Det er emnet for dette hæfte. Her kan du læse om resultaterne af en stor forskningsundersøgelse, som er finansieret af Den A.P. Møllerske Støttefond og gennemført af VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.