VIVE-publikationer http://feed.informer.com/digests/DOYGLLGRII/feeder VIVE-publikationer Respective post owners and feed distributors Wed, 02 Aug 2017 13:05:08 +0200 Feed Informer http://feed.informer.com/ Labour Supply Responses to Tax Reforms in Denmark https://www.sfi.dk/publikationer/labour-supply-responses-to-tax-reforms-in-denmark-17526/ SFI.dk - Publikationer urn:uuid:7cd9f9d5-1242-4e56-1c69-b0439804a1f6 Fri, 07 Dec 2018 00:00:00 +0100 This paper is about the effects of income taxes on the number of hours worked in Denmark. While taxes finance government expenditure, taxes may also discourage work, and striking the balance between taxation and expenditure is a perennial topic of political discussion. The extent to which tax incentives affect labour supply is an important input to the policy debate, yet the latest evidence is based on Danish data collected in the 1990’s. Since these earlier studies were conducted, the tax system has been reformed a number of times, leading to substantial falls in marginal tax rates, and new and better data has been collected. This paper brings the evidence basis up to date by estimat-ing econometric models on combined survey and administrative data covering the period 1997-2015.<br/>Earlier iterations of this study have benefitted from comments received from Hans Bækgaard, Carl-Johan Dalgaard, Lars Gårn Hansen, John Smidt, Michael Svarer, Torben Tranæs and David Tønners. Nevertheless, all remaining errors are those of the author alone.<br/>The paper was commissioned and financed by DØRS. Børn og Unge i Danmark - Velfærd og trivsel 2018 https://www.sfi.dk/publikationer/boern-og-unge-i-danmark-velfaerd-og-trivsel-2018-17497/ SFI.dk - Publikationer urn:uuid:b91f9d1c-2107-5d49-47c3-0eb0f4301da1 Thu, 06 Dec 2018 00:00:00 +0100 Tegn på øget social polarisering, ændrede samværsformer med vennerne, mindre risikoadfærd og fortsat vækst i unges psykiske mistrivsel. Dalende skoletrivsel. Flere skilsmissebørn i deleordninger. Det er nogle af de mange resultater i undersøgelsen "Børn og unge i Danmark", hvor forskere har fulgt børnebefolkningen gennem otte år. Undersøgelsen viser også, at trivselen i skolen daler, og flere skilsmissebørn i dag har en deleordning. <br/><br/>Baggrund:<br/>"Børn og unge i Danmark – Velfærd og trivsel 2018" er en statistisk baseret indikator-undersøgelse, som tager temperaturen på danske børns velfærd og trivsel. Den giver indblik i, hvordan den brede del af børnebefolkningen trives på forskellige livsområder. Samtidig bidrager undersøgelsen med viden om grupper af børn og unge, som har det særligt vanskeligt og derfor kan have brug for børnesociale indsatser. <br/><br/>"Børn og unge i Danmark" er et opslagsværk med over 120 små statistiske beretninger fra otte velfærdsområder. Undersøgelsen belyser for eksempel børns materielle velfærd, deres helbredsmæssige og subjektive trivsel, deres sociale relationer og fritidsliv. Derudover indeholder Børn og unge i Danmark en række specialkapitler, der går i dybden på udvalgte områder.<br/><br/>"Børn og unge i Danmark" følger børnebefolkningen over tid. Derved overvåger den bevægelser og udviklingstræk i børns trivsel og opvækstbetingelser. Den første udgave af undersøgelsen udkom i 2010 og den anden i 2014. 2018-rapporten er dermed den tredje i rækken. <br/><br/>Konklusion/resultater:<br/>Blandt de mange, forskelligartede undersøgelsesresultater viser 2018-rapporten bl.a.:<br/><br/>•Tegn på øget social polarisering.<br/>De seneste otte år er børns materielle opvækstbetingelser overordnet ikke forværret. For eksempel er andelen af børn, der lever under fattigdomsgrænsen, næsten uændret. Og samtidig har flere forældre fået en længerevarende uddannelse. Alligevel ser vi en række tegn på, at de børnefamilier, der har det svært og har få ressourcer, er blevet mere belastede end for otte år siden. Undersøgelsen fund tyder på, at udviklingen ikke kun sætter sig spor i forhold til børns materielle opvækstvilkår, men også kan påvirke de udsatte børns mulighed for eksempelvis at deltage i organiserede fritidsaktiviteter.<br/><br/>•Samværsformer er markant forandrede.<br/>Børn og unge er meget mindre fysisk og meget mere virtuelt sammen med deres venner. Men der er ikke tegn på, at denne forandring har påvirket deres oplevelse af have fortrolige bånd med deres jævnaldrende. Danske børn er ifølge internationale sammenligninger blandt dem, der er mindst sammen med deres venner rent fysisk.<br/><br/>•Fald i unges risikoadfærd.<br/>Hen over undersøgelsesperiodens otte år er for eksempel unges alkoholforbrug blevet mindre, den seksuelle debutalder er blevet højere, og unge har gennemgående fået færre erfaringer med kriminalitet – både som udøvere og som ofre. Overordnet skyldes denne udvikling dog ikke, at unge i højere grad i dag sidder bag skærmen derhjemme frem for at hænge ud med andre unge.<br/><br/>•Dalende trivsel i skolen.<br/>Undersøgelsen vise flere tegn på, at børn og unges trivsel i skolen daler. Det kommer til udtryk ved, at flere af dem, der skifter skole, gør det, fordi de trives dårligt. flere børn og unge rapporterer også om et eller flere problemer i skolen, for eksempel konflikter med lærere eller kammerater. Og siden 2009 er der et fald i andelen, der synes, at de virkelig godt kan lide skolen. Endelig ser vi et fald i andelen, der selv vurderer, at de klarer sig fagligt godt. <br/><br/>•Fortsat vækst i psykisk mistrivsel.<br/>Mens 11-årige gennemgående ser ud til at være i god psykisk trivsel, begynder problemerne at melde sig, når de unge – særligt piger - når ind i teenageårene. De seneste otte år er udviklingen gået i retning af, at flere unge på 15 og 19 år har fået det værre. Psykisk mistrivsel er et komplekst fænomen, men undersøgelsen viser blandt andet, at både gode relationer til venner og et harmonisk familieliv er faktorer, der afbøder unges følelse af ensomhed. Den viser også, at symptomer på psykisk mistrivsel i ungdomsårene øger risikoen for, at få en psykiatrisk diagnose, for at være på overførselsindkomst og for ikke at have fået en uddannelse, når man er midt i 20’erne.<br/><br/>•Deleordninger er blevet mere populære blandt skilsmissefamilier.<br/>På otte år er andelen af skilsmissebørn, der bor (næsten) lige meget hos hver af forældrene fordoblet. Mere end hvert tredje skilsmissebarn har nu en deleordning, og deleordninger er især populære blandt middelklasseforældre i byerne. Når man tager højde for barnets familiebaggrund er der dog ikke belæg for at sige, at børn med deleordninger trives bedre end andre skilsmissebørn. <br/><br/>•2018-rapporten viser også: <br/>- At større børn og unge sover alt for lidt: For eksempel sover næsten halvdelen af de 15-årige mindre end anbefalet<br/>- At 40 procent børn og unge med indvandrerbaggrund lever i en familie, hvor ingen voksne er i beskæftigelse. Blandt etniske danske børn er tallet 8 procent,<br/>- At der er betydelige sociale forskelle mellem børn, der bor i en kernefamilie og børn, der oplever skilsmisse. Ser man over en længere tidshorisont (1986-2016), er disse forskelle blevet større<br/>- At børn og unge, der er efterkommere, i stigende grad taler dansk med deres forældre derhjemme <br/>- At vi kan lokalisere, hvor i Danmark, de mest udsatte børn og unge bor. <br/><br/>Metode:<br/>"Børn og Unge i Danmark" er en panelundersøgelse, som gentages hvert fjerde år. Det er de samme respondenter, som medvirker i dataindsamlingerne fra gang til gang. Danske børn og unge er i undersøgelsen repræsenteret ved fem aldersgrupper, nemlig 3, 7, 11, 15 og 19 år. Vi anvender både surveydata og registerbaserede data. I surveyundersøgelsen, som fandt sted i 2017, deltog 7.697 respondenter fra de fem årgange. For de 3- og 7-årige deltog børnenes mødre som interviewpersoner, mens de 11-, 15- og 19-årige selv besvarede surveyundersøgelsens spørgsmål. Når undersøgelsen anvender registerbaserede informationer, ser vi på forholdene for hele befolkningen i de fem årgange, i alt godt 327.000 individer. Voksne med udviklingshæmning og udadreagerende adfærd https://www.sfi.dk/publikationer/voksne-med-udviklingshaemning-og-udadreagerende-adfaerd-17493/ SFI.dk - Publikationer urn:uuid:bebfd1f5-0f05-4f37-b905-43e6fca4a50d Tue, 04 Dec 2018 00:00:00 +0100 Undersøgelsen omhandler virksomme metoder og lovende praksis til at forebygge og håndtere udadreagerende adfærd hos voksne med udviklingshæmning. Undersøgelsen peger bl.a. på vigtigheden af, at fagprofessionelle foretager grundig udredning af borgerens ressourcer og udfordringer, bruger individuelt tilrettelagte metoder og at de fysiske og organisatoriske rammer understøtter borgerens og de fagprofessionelles trivsel og sikkerhed. Dette hæfte opsummerer i kort form undersøgelsens resultater. <br/><br/>Baggrund:<br/>Udadreagerende adfærd, fx at true, slå andre eller gøre skade på ting, har store menneskelige omkostninger, både for borgeren selv og for fagpersonalet omkring borgeren, der kan have svært ved at håndtere de voldsomme reaktioner. Hvert år gennemfører Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation (VISO) under Socialstyrelsen ca. 300 rådgivningsforløb om borgere med udviklingshæmning, der optræder udadreagerende. VISO bedt VIVE indsamle viden om de mest virksomme redskaber og indsatser på området, både fra internationale studier og fra VISO’s egne rådgivningsforløb. Undersøgelsens resultater kan bruges til at understøtte og inspirere den socialfaglige indsats i kommuner og regioner, og dette formål underbygges med et hæfte, der i kort form præsenterer de virksomme metoder og tilgange. <br/><br/>Konklusion/resultater:<br/>En række beskyttende faktorer har betydning for at forebygge og reducere udadreagerende adfærd blandt voksne borgere med udviklingshæmning, viser undersøgelsen. Det er bl.a. vigtigt, at fagprofessionelle foretager en grundig udredning af borgerens kognitive, sproglige, motoriske og sociale evner, før de iværksætter en socialfaglig indsats. Mødes borgeren med urealistiske forventninger, kan borgeren i afmagt handle udadreagerende. Det er også vigtigt, at fagprofessionelle har viden om, hvad borgeren forsøger at kommunikere med den udadreagerende adfærd, for ellers risikerer man at vælge en metode eller faglig tilgang, der ikke mindsker eller forebygger adfærden. Desuden peger undersøgelsen på vigtigheden af, at man giver borgeren indflydelse på eget liv og understøtter ham eller hende i at fremme egen mestring, fx ved at undervise i strategier til vredeshåndtering. Indretningen af de fysiske rammer, fx belysning, har også betydning for borgerens oplevelse af stress – og de organisatoriske rammer, fx voldsforebyggelsespolitikker og mulighed for supervision, kan indirekte påvirke borgeren gennem personalets trivsel og tryghed i arbejdet. <br/><br/>Perspektiver:<br/>Undersøgelsen peger på vigtigheden af, at den socialfaglige indsats tilrettelægges med afsæt i den enkelte borgers specifikke ressourcer og udfordringer, ønsker og behov. Årsagerne til udadreagerende adfærd er ofte komplekse og sammensatte, hvorfor den fagprofessionelle må forsøge at tilegne sig indsigt i den enkelte borgers særlige situation og målrette den socialfaglige praksis i forhold hertil. De fagprofessionelle kan trække på flere faglige tilgange og metoder samtidig og arbejde med både socialpædagogiske, psykosociale, sansemæssige og fysiske komponenter i borgernes nærmiljø for at understøtte, skabe tryghed og undgå stress hos borgeren.<br/><br/>Metode:<br/>Undersøgelsen bygger på fire datakilder: 1) Et internationalt litteraturstudie udført af VIVE. 2) Analyse af 28 VISO-rådgivningsforløb. 3) Interviews med 13 VISO-specialister og 12 modtagere af VISO-rådgivningen samt interviews med 5 ledere og 5 VISO-specialister fra tilbud der (baseret på selvrapporterede data), vurderes at have en særlig lovende praksis. 4) Spørgeskemaundersøgelse blandt 9 VISO-leverandører, som har deres egne tilbud til målgruppen. Voksne med udviklingshæmning og udadreagerende adfærd https://www.sfi.dk/publikationer/voksne-med-udviklingshaemning-og-udadreagerende-adfaerd-17492/ SFI.dk - Publikationer urn:uuid:09eee4e6-6d4e-1331-58d2-fdcfa87eab86 Tue, 04 Dec 2018 00:00:00 +0100 Undersøgelsen omhandler virksomme metoder og lovende praksis til at forebygge og håndtere udadreagerende adfærd hos voksne med udviklingshæmning. Undersøgelsen peger bl.a. på vigtigheden af, at fagprofessionelle foretager grundig udredning af borgerens ressourcer og udfordringer, bruger individuelt tilrettelagte metoder og at de fysiske og organisatoriske rammer understøtter borgerens og de fagprofessionelles trivsel og sikkerhed.<br/><br/>Baggrund:<br/>Udadreagerende adfærd, fx at true, slå andre eller gøre skade på ting, har store menneskelige omkostninger, både for borgeren selv og for fagpersonalet omkring borgeren, der kan have svært ved at håndtere de voldsomme reaktioner. Hvert år gennemfører Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation (VISO) under Socialstyrelsen ca. 300 rådgivningsforløb om borgere med udviklingshæmning, der optræder udadreagerende. VISO bedt VIVE indsamle viden om de mest virksomme redskaber og indsatser på området, både fra internationale studier og fra VISO’s egne rådgivningsforløb. Denne undersøgelses resultater kan bruges til at understøtte og inspirere den socialfaglige indsats i kommuner og regioner. <br/><br/>Konklusion/resultater:<br/>En række beskyttende faktorer har betydning for at forebygge og reducere udadreagerende adfærd blandt voksne borgere med udviklingshæmning, viser undersøgelsen. Det er bl.a. vigtigt, at fagprofessionelle foretager en grundig udredning af borgerens kognitive, sproglige, motoriske og sociale evner, før de iværksætter en socialfaglig indsats. Mødes borgeren med urealistiske forventninger, kan borgeren i afmagt handle udadreagerende. Det er også vigtigt, at fagprofessionelle har viden om, hvad borgeren forsøger at kommunikere med den udadreagerende adfærd, for ellers risikerer man at vælge en metode eller faglig tilgang, der ikke mindsker eller forebygger adfærden. Desuden peger undersøgelsen på vigtigheden af, at man giver borgeren indflydelse på eget liv og understøtter ham eller hende i at fremme egen mestring, fx ved at undervise i strategier til vredeshåndtering. Indretningen af de fysiske rammer, fx belysning, har også betydning for borgerens oplevelse af stress – og de organisatoriske rammer, fx voldsforebyggelsespolitikker og mulighed for supervision, kan indirekte påvirke borgeren gennem personalets trivsel og tryghed i arbejdet. <br/><br/>Perspektiver:<br/>Undersøgelsen peger på vigtigheden af, at den socialfaglige indsats tilrettelægges med afsæt i den enkelte borgers specifikke ressourcer og udfordringer, ønsker og behov. Årsagerne til udadreagerende adfærd er ofte komplekse og sammensatte, hvorfor den fagprofessionelle må forsøge at tilegne sig indsigt i den enkelte borgers særlige situation og målrette den socialfaglige praksis i forhold hertil. De fagprofessionelle kan trække på flere faglige tilgange og metoder samtidig og arbejde med både socialpædagogiske, psykosociale, sansemæssige og fysiske komponenter i borgernes nærmiljø for at understøtte, skabe tryghed og undgå stress hos borgeren.<br/><br/>Metode:<br/>Rapportens resultater bygger på fire datakilder: 1) Et internationalt litteraturstudie udført af VIVE. 2) Analyse af 28 VISO-rådgivningsforløb. 3) Interviews med 13 VISO-specialister og 12 modtagere af VISO-rådgivningen samt interviews med 5 ledere og 5 VISO-specialister fra tilbud der (baseret på selvrapporterede data), vurderes at have en særlig lovende praksis. 4) Spørgeskemaundersøgelse blandt 9 VISO-leverandører, som har deres egne tilbud til målgruppen.<br/> Technology in Context https://www.kora.dk/udgivelser/udgivelse/i15987/Technology-in-Context Udgivelser fra Kora.dk urn:uuid:6a49f6d0-0e62-0132-f3d6-6279c5b77963 Sun, 02 Dec 2018 01:00:00 +0100 Technology in Context https://www.sfi.dk/publikationer/technology-in-context-17518/ SFI.dk - Publikationer urn:uuid:c37aa67e-131c-d0be-a639-fab51827eef4 Sat, 01 Dec 2018 00:00:00 +0100 Ressourcetildeling på normalundervisningsområdet https://www.kora.dk/udgivelser/udgivelse/i16059/Ressourcetildeling-paa-normalundervisningsomraadet Udgivelser fra Kora.dk urn:uuid:c49cc367-167f-09b8-d4fc-b62b80188028 Fri, 30 Nov 2018 01:00:00 +0100 VIVE har udviklet en model, som Roskilde Kommune kan bruge til at fordele midler til elever, som forventes at få et lavt fagligt udbytte af grundskolen. VIVEs beregninger viser stor forskel på elevernes forventede udbytte på tværs af skolerne i Roskilde. En af skolerne har således over fem gange så stor en andel elever med et lavt forventet udbytte end den skole, hvor elevernes forventede udbytte er størst. Talentudvikling på de gymnasiale uddannelser https://www.kora.dk/udgivelser/udgivelse/i16027/Talentudvikling-paa-de-gymnasiale-uddannelser Udgivelser fra Kora.dk urn:uuid:0b3ace08-3204-6d60-a40f-7345ba00fa3b Wed, 28 Nov 2018 01:00:00 +0100 De gymnasiale uddannelser er godt på vej, når det gælder udvikling af tilbud om talentindsatser til de mest talentfulde elever – især inden for de naturvidenskabelige fag. Talentindsatserne er imidlertid fortsat meget tilfældige og afhænger af enkelte læreres engagement og initiativ. Eleverne savner en tættere kobling mellem talentindsatsen og den øvrige undervisning på deres uddannelse. Økonomistyring af tværgående løsninger https://www.kora.dk/udgivelser/udgivelse/i16046/Økonomistyring-af-tvaergaaende-loesninger Udgivelser fra Kora.dk urn:uuid:aec839ab-41ad-0e63-7363-f4c1de557e2d Tue, 27 Nov 2018 01:00:00 +0100 <p align="left">Det kan være en udfordring for kommunerne at styre økonomien, når sociale indsatser går på tværs af kommunale serviceområder. En tværgående indsats kan eksempelvis koste penge på ét område, men give en gevinst på et andet. VIVE har undersøgt, hvordan kommunerne kan tilrettelægge og videreudvikle økonomistyringen af tværgående løsninger. Anbragte børns rettigheder https://www.sfi.dk/publikationer/anbragte-boerns-rettigheder-17441/ SFI.dk - Publikationer urn:uuid:49444970-2e2b-37ff-c8ec-22498bf0b6b8 Tue, 27 Nov 2018 00:00:00 +0100 Kapitlet sammenstiller data fra danske unge anbragte op mod børn og unges rettigheder, som de fremgår af FNs Børnekonvention og diskuterer, i hvilken udstrækning Danmark er i mål med disse rettigheder VIVEs Kommunetal, november 2018: Mange unge i yderområder tager en ungdomsuddannelse https://www.kora.dk/udgivelser/udgivelse/i16037/VIVEs-Kommunetal,-november-2018-Mange-unge-i-yderomraader-tager-en-ungdomsuddannelse Udgivelser fra Kora.dk urn:uuid:d700bdb2-c4a8-3587-5365-eb1894d24b82 Fri, 23 Nov 2018 01:00:00 +0100 <p class="Overskrift2-ikkenummereret">Det går trægt med at realisere målsætningen om, at 90 % af alle unge skal have en ungdomsuddannelse. Men nogle kommuner er tættere på end andre, ikke mindst kommuner i udkanten af Danmark. Yderkommunerne høster dog ikke selv frugterne af deres succes. For de unge bliver ikke boende, men flytter i stort tal ind til de store byer.    Langtidsområdet på Filadelfia https://www.kora.dk/udgivelser/udgivelse/i15999/Langtidsomraadet-paa-Filadelfia Udgivelser fra Kora.dk urn:uuid:a1f96427-f1f1-18c9-20c8-6fac0c9ea39d Tue, 20 Nov 2018 01:00:00 +0100 Rapporten beskriver det såkaldte Langtidsområde på Filadelfia, hvor 18 patienter med epilepsi og hjerneskade er indlagt permanent. Den analyserer tre scenarier for den fremtidige drift af langtidsområdet. Forebyggende indsatser til unge i psykisk mistrivsel https://www.sfi.dk/publikationer/forebyggende-indsatser-til-unge-i-psykisk-mistrivsel-17131/ SFI.dk - Publikationer urn:uuid:5151e65c-65a1-aed0-c582-b054095d45f2 Thu, 15 Nov 2018 00:00:00 +0100 Mange unge viser tegn på psykisk mistrivsel. VIVE har gennem en systematisk litteratursøgning af mere end 2.800 studier om forebyggende indsatser fundet 17 studier, som dokumenterer positive effekter blandt unge med psykiske mistrivselsproblemer. Undersøgelsen understreger dog, at der er behov for yderligere dokumentation for at kunne drage klare konklusioner om, hvilke metoder der virker. <br/><br/>Baggrund: <br/>Flere danske undersøgelser har peget på, at en ikke ubetydelig andel unge viser tegn på psykisk mistrivsel. Når man snakker om psykisk mistrivsel, dækker det et bredere område end egentlige psykiske lidelser, hvor en læge har stillet en klinisk diagnose. Psykisk mistrivsel kan ytre sig ved forskellige indadrettede symptomer som for eksempel lav livstilfredshed, psykiske og psykosomatiske symptomer, oplevet stress, ensomhed, selvskadende adfærd eller søvn-problemer. Psykisk mistrivsel påvirker ikke kun unges velbefindende i hverdagen, men øger også risikoen for, at der opstår mentale helbredsproblemer i voksenalderen. Derfor er det relevant at fokusere på forebyggende tiltag, inden problemerne vokser sig for store. <br/><br/>Formål: <br/>Undersøgelsens formål er at tilvejebringe viden om effekten af forebyggende indsatser og metoder for 16-30-årige unge, som har psykiske mistrivselsproblemer. Det er sket ved at identificere studier om indsatser, der har vist sig at have dokumenteret positiv virkning. Derudover indkredser undersøgelsen også, hvad der karakteriserer unge i psykisk mistrivsel, ligesom den giver eksempler på typer af indsatser, som i dag er målrettet danske unge. <br/><br/>Undersøgelsen er bestilt af Socialstyrelsen, og resultaterne kan understøtte styrelsens mod-ning og videreudvikling af konkrete forebyggende indsatser og metoder. Resultaterne i undersøgelsen kan også være til inspiration for kommuner og andre aktører, der ønsker at igangsætte indsatser til unge med symptomer på indadrettede mistrivselsproblemer. <br/><br/><br/>Konklusion: <br/>Det er svært præcist at afgrænse, hvor mange unge der er i psykisk mistrivsel, men omkring fem til ti procent skønnes at være svært belastede. Derudover er der bredere grupperinger af unge, hvis mentale sundhed kan karakteriseres som jævn eller moderat. Psykisk mistrivsel er mere udbredt blandt unge kvinder end blandt unge mænd. Undersøgelsens resultater tyder også på, at psykisk mistrivsel ofte rammer personer, der i forvejen er socialt dårligt stillede. Gennem de senere år er der set en stigning i unge, som trives dårligt, men samtidigt trives danske unge bedre end unge i mange andre lande.<br/><br/>Undersøgelsen har fundet 17 studier om indsatser, der har vist sig at være virksomme til at forebygge forskellige slags symptomer på mistrivsel. Nogle indsatser handler om at forbedre den mentale sundhed generelt, mens andre sigter mod at forebygge en specifik tilstand eller adfærd, for eksempel angst, depression, søvnforstyrrelser, selvskade, selvmordstanker eller spiseforstyrrelser. <br/><br/>Indsatserne er forankret i forskellige arenaer. Nogle er eksempelvis skolebaserede indsatser, mens andre er forankret i lokalsamfundet, på digitale platforme eller hos den praktiserende læge. <br/><br/>Forebyggelsesmetoderne er forskellige afhængigt af, hvilke former for mistrivsel der er tale om. En stor del af studierne fokuserer på indsatser, der kan forebygge angst og depression. Her indgår principper fra kognitiv adfærdsterapi i en række af indsatserne, men også andre terapi-former som Motivational Interviewing, psykoedukation og mindfulness. Andre former for indsat-ser er baseret på fysisk træning eller på en mobilapplikation, hvor den unge kan overvåge sine depressive symptomer sammen med sin læge.<br/><br/>Samlet set viser undersøgelsen, at der findes flere virksomme indsatser til at forebygge symptomer på psykisk mistrivsel blandt unge. Men samtidig peger de fleste studier også på, at der er behov for yderligere dokumentation, hvis man skal drage mere entydige konklusioner om effekterne af de forskellige indsatser. <br/><br/>Metode: <br/>Undersøgelsen er dels baseret på desk research, som omfatter en gennemgang af danske og internationale undersøgelser om psykisk mistrivsel blandt unge, og dels på en systematisk litteratursøgning, der bestod af over 2.800 potentielt relevante studier. Blandt disse matchede 17 studier kriteriet om at kunne dokumentere positiv effekt ved tidlige forebyggende indsatser for 16-30-årige unge med psykiske mistrivselsproblemer, som er undersøgelsens målgruppe. Benchmarking af jobcentrene https://www.kora.dk/udgivelser/udgivelse/i16023/Benchmarking-af-jobcentrene Udgivelser fra Kora.dk urn:uuid:4efbfc14-57bf-e8c1-589e-3eb38e4989b8 Wed, 14 Nov 2018 01:00:00 +0100 Manchet. Der er stor forskel på, hvor gode landets jobcentre er til at få ledige og sygemeldte i arbejde, når man sammenholder det med, hvor mange penge de bruger på indsatsen. Hvis de mindst effektive kommuner kan lære af de mest effektive, vil antallet af borgere på offentlige forsørgelsesydelser kunne reduceres væsentligt, uden at det koster flere penge for kommunerne. Det viser denne analyse, som VIVE har foretaget for Rigsrevisionen. Effect of home-based specialised palliative care and dyadic psychological intervention on caregiver anxiety and depression: a randomised controlled trial https://www.sfi.dk/publikationer/effect-of-home-based-specialised-palliative-care-and-dyadic-psychological-intervention-on-caregiver-anxiety-and-depression-a-randomised-controlled-trial-17434/ SFI.dk - Publikationer urn:uuid:b76ec023-f7ee-25a3-0bcd-c17f7940d461 Wed, 14 Nov 2018 00:00:00 +0100 Kort og klart: Lær med familien https://www.sfi.dk/publikationer/kort-og-klart-laer-med-familien-17124/ SFI.dk - Publikationer urn:uuid:72b264f5-d513-b559-3dd0-d2ac44b8fa58 Tue, 13 Nov 2018 00:00:00 +0100 Lær med Familien er en metode, der bygger bro mellem skole og hjem. Den består af en række aktiviteter, som igangsættes af lærere og pædagoger for at inddrage forældrene i skolearbejdet. Formålet er bl.a. at øge forældrenes tillid til skolen og styrke elevernes trivsel og faglighed – uanset social baggrund.<br/>I dette hæfte kan du læse om de første erfaringer med Lær med Familien. Hæftet bygger på en evaluering, som er gennemført af VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.<br/>Lær med Familien er udviklet af Skole og Forældre i samarbejde med VIA University College og Københavns Professionshøjskole. Projektet er støttet af Undervisningsministeriet.<br/>VIVEs evaluering er udgivet i rapporten Evaluering af projekt Lær med Familien – et projekt om forældreinvolvering i folkeskolen. Rapporten er skrevet af Mikkel Giver Kjer og Julie Schou Nicolajsen og kan downloades via vive.dk.<br/>Efter evalueringen er Lær med Familien materialerne blevet tilpasset til udbredelse på øvrige folkeskoler og kan findes via www.skole-foraeldre.dk/lmf Evaluering af projekt Lær med Familien https://www.sfi.dk/publikationer/evaluering-af-projekt-laer-med-familien-17123/ SFI.dk - Publikationer urn:uuid:68a8b819-7325-2385-f0e6-9c345bd6975f Tue, 13 Nov 2018 00:00:00 +0100 VIVE har evalueret udviklingsprojektet Lær med Familien. Projektet består af en række aktiviteter, der skal bygge bro mellem skole og hjem. Formålet er bl.a. at øge forældrenes tillid til skolen og styrke elevernes trivsel og faglighed uanset social baggrund. Fire skoler i Viborg og Høje Taastrup har deltaget i projektet, og VIVEs evaluering viser, at især de yngste elever har haft glæde af projektet.<br/><br/>Lær med Familien giver et bud på, hvordan skolereformens mål om forbedret forældresamarbejde til gavn for elevernes læring og trivsel kan udmøntes i praksis. I juni 2013 indgik et bredt flertal i Folketinget en aftale om en reform med henblik på at opnå et fagligt løft af folkeskolen. Som et middel til at opnå målet fremhæver reformen vigtigheden af at inddrage forældrene i skolens virke som en ressource. For at understøtte denne udvikling har Skole &amp; Forældre iværksat udviklingsprojektet Lær med Familien.<br/><br/>Lær med Familien er udviklet på baggrund af en forskning, som dokumenterer, hvordan en aktiv familiekultur, hvor både holdning – og særligt brug af bøger, højtlæsning, diskussion om aktuelle emner, læsning og andre fællesaktiviteter – har afgørende betydning for børnenes faglige præstationer og trivsel i skolen. I forlængelse heraf dokumenterer anden forskning, hvordan alle familier har en viden, nogle færdigheder samt en række erfaringer, som kan kobles til læringsaktiviteter fra skolen, som igen stimulerer børns faglige udvikling.<br/><br/>Lær med Familien er udviklet af Skole &amp; Forældre i samarbejde med Professionshøjskolen VIA University College og Københavns Professionshøjskole. Projektet er støttet af Undervisningsministeriet.<br/><br/>Konklusion/resultater:<br/>Evalueringen viser, at eleverne i 2. klasse udtrykker større trivsel efter Lær med Familien. Det gælder også, når evalueringen sammenligner med jævnaldrende elever på andre skoler. I 8. klasse er der derimod en tendens til, at trivslen falder lidt i løbet af projektet. For 5. klasse er der ingen udvikling. I interview med elever i 5. klasse fortæller eleverne dog, at aktiviteterne i Lær med Familien har været både lærerige og hyggelige.<br/>De fleste forældre har været glade for projektet. De fortæller, at Lær med Familien har gjort dem mere bevidste om deres egen rolle i elevens læring. Både elever og lærere fortæller dog, at nogle forældre har været svært at engagere og involvere i Lær med Familien. Det gælder fx forældre med svage danskkundskaber og forældre, som ikke kommer fra hjem med en stærk læringskultur. De fleste af de interviewede personaler er gennemgående positive over for projektets aktiviteter. Dog betoner personalet også vigtigheden af at blive inddraget tidligere i skolens beslutning om at implementere Lær med Familien.<br/><br/>Anbefalinger:<br/>I udbredelsen af Lær med Familien bør der være fokus på, at alle forældre vitterligt kan deltage – og engagere sig – i aktiviteterne. Det betyder for det første, at eleverne får grundig vejledning, før de bringer familieopgaverne med hjem. Dernæst er det centralt for udbredelsen af aktiviteterne i Lær med familien, at der udvikles flere skabeloner til aktiviteterne, som kan tilpasses den enkeltes undervisning. Afsluttende viser evalueringen vigtigheden af at få fagpersonalet med som medejere og ambassadører for projektet. Det skaber større motivation for deltagelse.<br/><br/>Metode:<br/>Datamaterialet består af spørgeskemaundersøgelser til de deltagende indsatsskolers elever på henholdsvis 2., 5. og 8. klassetrin samt til forældre på de respektive klassetrin. For at kunne undersøge udviklingen hos eleverne og forældrene over tid, består datagrundlaget mere specifikt af spørgeskemasvar før (august 2017) og efter projektets afslutning (maj 2018). Samme spørgeskemaer er sendt ud til elever på en række sammenligningsskoler. Det muliggør en sammenligning af udviklingen på indsatsskolerne med udviklingen på samme klassetrin på sammenligningsskolerne. Datamaterialet består endvidere af oplevelser, refleksioner og holdninger fra 11 lærere, 2 pædagoger, 10 forældre og 12 elever fra indsatsskolerne. Does School Management Make a Difference? https://www.sfi.dk/publikationer/does-school-management-make-a-difference-17129/ SFI.dk - Publikationer urn:uuid:6731e54b-0272-505f-127a-dceeb72218e0 Tue, 13 Nov 2018 00:00:00 +0100 While implementation research has studied the behaviors of street-level bureaucrats (SLBs) exten-sively, we have very little knowledge about the role of managers in affecting SLB behaviors during implementation of policy reforms. This report examines the role of managers in the implementation of a major – but contested – public school reform in Denmark. Testing change management theory, we find substantial effects of managerial communication about the change on the implementation of the reform in teaching practices – this concerns both communication of visions and plans for imple-mentation and conversations with employees individually about their future role. However, several other change management aspects have no effect or very slight effects on implementation. We also find substantial implementation effects of managers’ professional leadership when they are involved in teaching, i.e. when they observe classroom teaching, provide feedback and discuss methods. The study finds even stronger implementation effects of distributed leadership/professional learning communities of teachers. Finally, manager qualifications matter – not formal but informal qualifica-tions, as perceived by teachers. The management practices that are close to teachers seem to have the strongest impact on their implementation practices. Whereas the study finds strong and robust impacts of some management practices on implementation of the reform, it does not find any certain effects on school performance in terms of pupil learning and well-being. It might be too early to identify such impacts. The study uses school fixed-effect analyses based on annual panel surveys of school managers and teachers in a sample of schools, combined with administrative registry data from 2014 to 2016. Systematic fast-track transition from oncological treatment to dyadic specialized palliative home care: DOMUS – a randomized clinical trial https://www.sfi.dk/publikationer/systematic-fast-track-transition-from-oncological-treatment-to-dyadic-specialized-palliative-home-care-domus-a-randomized-clinical-trial-17446/ SFI.dk - Publikationer urn:uuid:a1beb367-43df-8c60-003f-29696524c168 Mon, 12 Nov 2018 00:00:00 +0100 Det kommunale udligningssystems opbygning og historik https://www.kora.dk/udgivelser/udgivelse/i16036/Det-kommunale-udligningssystems-opbygning-og-historik Udgivelser fra Kora.dk urn:uuid:436010fe-c574-4e76-cf70-76a68413a6ba Thu, 08 Nov 2018 01:00:00 +0100 Udligning - et nordisk perspektiv https://www.kora.dk/udgivelser/udgivelse/i16035/Udligning---et-nordisk-perspektiv Udgivelser fra Kora.dk urn:uuid:87d0f7f3-a187-b6e2-c4eb-1877049924c0 Thu, 08 Nov 2018 01:00:00 +0100 Effekten af Feedback-Informed Treatment i bostøtteindsatsen https://www.sfi.dk/publikationer/effekten-af-feedback-informed-treatment-i-bostoetteindsatsen-17118/ SFI.dk - Publikationer urn:uuid:9b108f30-b3cf-81fe-6fee-48325104416e Wed, 07 Nov 2018 00:00:00 +0100 Danske kommuner benytter sig i stigende grad af en særlig feedback-metode for at forbedre samarbejdet mellem borger og medarbejder ved sociale indsatser. Men den såkaldte Feed-back-Informed Treatment FIT havde ingen effekt – hverken på borgernes trivsel eller andre effektmål – da Københavns Kommune i et forsøg brugte FIT ved bostøtteindsatser. Det viser VIVEs evaluering af forsøget. <br/><br/>Baggrund: <br/>Den særlige feedback-metode Feedback-Informed Treatment (FIT) har til formål at skabe den bedst mulige relation mellem behandler og klient. Metoden er oprindeligt udviklet til at evaluere og forbedre terapeutisk behandling og går ud på, at behandleren bruger klientens feedback til at tilpasse terapien. Metoden er imidlertid blevet mere og mere udbredt i danske kommuner til at forbedre samarbejdet mellem borger og medarbejder i forbindelse med sociale indsatser. Tidligere studier har vist, at FIT kan forebygge frafald inden for terapeutisk behandling og kan være med til forbedre resultatet af behandlingen. Imidlertid var der også en række svagheder ved disse studier. <br/>Ser man specifikt på brugen af FIT i bostøtteindsatser, så fandtes der ingen forskning på det område. <br/>Socialforvaltningen i Københavns Kommune har derfor sammen med VIVE fået støtte fra Tryg-Fonden til at afprøve FIT i bostøtteindsatsen i Forvaltningen.<br/><br/>Forsøgsperioden løb over 15 måneder fra maj 2015 til september 2016 og omfattede bostøtte til udsatte voksne borgere, der har brug for socialpædagogisk og praktisk støtte for at kunne opretholde en tilværelse i eget hjem. Relationen mellem medarbejder og borger er et bærende element i bostøtteindsatsen og hypotesen var, at FIT kunne være med til at forbedre relationen. Dermed kunne man også forbedre bostøtteindsatsen, så borgeren i højere grad var i stand til at opretholde en tilværelse i egen bolig. <br/><br/>Socialforvaltningen har stået for at implementere FIT, mens VIVE har stået for at evaluere effekten. <br/><br/>VIVE har desuden foretaget et systematisk review af den internationale forskning omkring FIT.<br/><br/>Konklusion: <br/>Vi har ikke fundet nogen effekt af FIT på de valgte effektmål i løbet af den 15 måneder lange forsøgsperiode. FIT havde således ingen effekt på borgernes trivsel, helbred, fysiske livskvalitet eller sociale relationer. FIT havde ingen effekt på, om man nåede målet med bostøtteindsatsen. Vi undersøgte desuden, om FIT kunne mindske frafald, og om FIT havde effekt på, hvor længe der var behov for indsatsen, men heller ikke her fandt vi nogen effekt. Desuden undersøgte vi, hvorvidt FIT havde effekt på, om borgeren fik en varsling om boligudsættelse, og om FIT var med til at ændre på borgerens arbejdsmarkedsstatus i forsøgsperioden. Heller ikke for disse effektmål fandt vi nogen effekt.<br/><br/>I det systematiske review fandt vi ingen effekt af FIT på klienternes trivsel. Derimod fandt vi en lille effekt af FIT på frafald fra den terapeutiske behandling i de inkluderede studier. Således viste meta-analysen, at klienter, der modtog FIT, deltog i flere sessioner end klienter, der ikke gjorde. <br/><br/><br/><br/><br/><br/>Metode: <br/>Effektstudiet blev udført som et cluster-randomiseret kontrolleret forsøg, hvor der blev trukket lod om, hvilke medarbejdere der skulle anvende FIT, og hvilke medarbejdere der skulle arbejde som de plejede og fungere som kontrolgruppe. I alt 80 medarbejdere har deltaget i forsøget. 42 af dem anvendte FIT, mens 38 var i kontrolgruppen. De 80 medarbejdere lavede bostøtte-indsatser over for i alt 1.020 borgere i løbet af forsøgsperioden. <br/>Vi har anvendt analyser baseret på ’intention to treat’ for alle udfaldsmål – bortset fra spørgs-målene omkring trivsel, livskvalitet og helbred, da disse mål var afhængige af, at spørgeskema-et blev besvaret. <br/>Analyserne af borgernes trivsel og livskvalitet er baseret på de 455 borgere, som havde svaret på spørgeskemaet både ved forsøgets start og ved afslutningen. Vi har i de statistiske analyser taget hensyn til den organisatoriske struktur i forsøgsdesignet ved brug af multilevel analyser. <br/><br/>I det systematiske review blev der identificeret 11 randomiserede kontrollerede forsøg, som havde undersøgt effekten af FIT. På baggrund af de 11 studier har vi foretaget meta-analyser på effektmål omkring klienternes trivsel og antal sessioner, de deltog i. <br/> Psychometric properties of the Danish Parental Stress Scale: Rasch analysis in a sample of mothers with infants https://www.sfi.dk/publikationer/psychometric-properties-of-the-danish-parental-stress-scale-rasch-analysis-in-a-sample-of-mothers-with-infants-17444/ SFI.dk - Publikationer urn:uuid:de20f29f-7eac-d593-0339-7009f5af86a3 Wed, 07 Nov 2018 00:00:00 +0100 Kultur og holdninger til kørsel i påvirket og/eller svækket tilstand https://www.kora.dk/udgivelser/udgivelse/i15993/Kultur-og-holdninger-til-koersel-i-paavirket-ogeller-svaekket-tilstand Udgivelser fra Kora.dk urn:uuid:45133bd6-5221-a518-165a-10be0e77f298 Mon, 05 Nov 2018 01:00:00 +0100 Det er blevet mere uacceptabelt at køre bil i påvirket og/eller svækket tilstand. Danskernes holdning stemmer imidlertid ikke i alle tilfælde overens med deres oplyste adfærd i trafikken. Det viser en litteraturgennemgang, som VIVE har foretaget af danske studier af danskernes kultur omkring og holdninger til kørsel i påvirket og/eller svækket tilstand. Evaluering af kurser i alkohol, narko og trafik (ANT-kurser) https://www.kora.dk/udgivelser/udgivelse/i15991/Evaluering-af-kurser-i-alkohol,-narko-og-trafik-(ANT-kurser) Udgivelser fra Kora.dk urn:uuid:4ee1ec60-0747-ed19-4cb3-13520d9c132d Mon, 05 Nov 2018 01:00:00 +0100 VIVE har foretaget en evaluering af kurser i alkohol, narko og trafik (ANT-kurser), som er obligatoriske for bilister, som ønsker at generhverve eller bevare kørekortet efter en frakendelse grundet spirituskørsel, narkotikakørsel eller kørsel i svækket tilstand, fx som følge af påvirkning af medicin, træthed eller sygdom. Formålet med evalueringen har været at give et solidt grundlag for at iværksætte et arbejde med at revidere undervisningsplanen for ANT-kurser. Når udsatte borgere møder velfærdssystemet https://www.sfi.dk/publikationer/naar-udsatte-borgere-moeder-velfaerdssystemet-17116/ SFI.dk - Publikationer urn:uuid:99cb0db9-0101-ff07-b864-c182c5fbc04d Mon, 05 Nov 2018 00:00:00 +0100 De mest udsatte mennesker i Danmark kommer ofte i kontakt med velfærdssystemet. At mangle et job, at være fysisk eller psykisk syg, at have sociale problemer, at misbruge stoffer eller alkohol eller at begå kriminalitet er alle forhold, der kan aktivere hjælp og støtte fra velfærdsstatens forskellige institutioner.<br/><br/>Hvad sker der i disse mange møder mellem de udsatte borgere og velfærdssystemet? Hvad koster omsorgen for de mest udsatte på tværs af sektorerne, og hvilke udfordringer giver det, når forskellige institutioner og faggrupper skal arbejde sammen for at støtte borgeren til et bedre liv? Hvor er der mulighed for at styrke indsatserne til gavn for både borgerne og samfundsøkonomien?<br/><br/>Det er emnet for dette hæfte. Her kan du læse om resultaterne af en stor forskningsundersøgelse, som er finansieret af Den A.P. Møllerske Støttefond og gennemført af VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Municipalities and Regions https://www.kora.dk/udgivelser/udgivelse/i16034/Municipalities-and-Regions Udgivelser fra Kora.dk urn:uuid:1db50095-ec8d-d946-6b6c-9706aaa25a31 Fri, 02 Nov 2018 01:00:00 +0100 Kommunernes rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen https://www.sfi.dk/publikationer/kommunernes-rammevilkaar-for-beskaeftigelsesindsatsen-17117/ SFI.dk - Publikationer urn:uuid:a87b3c98-ba37-4b5f-28e6-58eab57453c9 Fri, 02 Nov 2018 00:00:00 +0100 Der er stor forskel på, hvor gode eller dårlige vilkår en kommune har for at få succes med beskæftigelsesindsatser til deres borgere. Det afhænger især af borgernes uddannelse og sociale baggrund, samt hvordan det lokale jobmarked ser ud. Lolland og Guldborgsund Kommuner er blandt de kommuner, der har de svæ-reste rammevilkår, medens Dragør og Rudersdal er blandt de bedst stillede. Det viser en analyse fra VIVE.<br/><br/>Baggrund: <br/>Denne undersøgelse belyser kommunernes forskellige rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen. Undersøgelsen anvender registerdata til at beregne indeksværdier for kommunernes rammevilkår for offentlige forsørgelsesydelser. Den tager udgangspunkt i to tidligere undersøgelser, der blev gennemført på baggrund af datamateriale fra henholdsvis 2004 og 2011. Denne undersøgelse er baseret på data fra 2016. <br/><br/>Undersøgelsen giver et opdateret grundlag for at rangordne kommuner efter deres rammevilkår. Det er centralt, fordi de økonomiske og politiske forhold forandrer sig løbende, og dermed kan kommunernes rammevilkår også ændre sig. Det kan betyde, at nogle kommuner rangeres anderledes end i 2011.<br/><br/>Den økonomiske konjunktur har ændret sig markant siden forrige afrapportering. I 2011 var økonomien præget af lav vækst og stigende arbejdsløshed, men i 2016 var økonomien i fremgang. Siden 2011 er der også blevet indført en række reformer på alle ydelsesområder. Desuden er der sket væsentlige forandringer i forhold til udbud og efterspørgsel efter arbejdskraft i kommunerne, for eksempel på grund af demografiske ændringer i arbejdskraften og ændringer i erhvervsstrukturen.<br/><br/>Konklusion/resultater: <br/>Vores analyser viser, at kommunerne har forskellige rammevilkår, når man ser på fire forskellige typer af offentlige ydelser:<br/>- arbejdsløshedsdagpenge<br/>- kontanthjælp mm.<br/>- sygedagpenge<br/>- førtidspension mm.<br/>På baggrund af de statistiske modelanalyser har vi rangordnet alle kommunerne fra 1 til 98 inden for hver af de fem ydelsestyper. Vores undersøgelse viser, at ingen kommuner entydigt har vilkår, der er blandt de vanskeligste eller mest favorable for alle ydelseskategorier. <br/><br/>Imidlertid er der en række kommuner, som har vanskelige eller favorable rammevilkår for flere ydelseskategorier. Eksempelvis er Guldborgsund Kommune blandt de ti dårligst stillede kommuner i fire kategorier: kontanthjælp, sygedagpenge, førtidspension og alle ydelser under ét. Lolland Kommune er placeret blandt de ti dårligst stillede kommuner i tre kategorier: kontanthjælp, førtidspension og alle ydelser under ét. Både Lolland og Gulborgsund Kommune var også i forrige opgørelse fra 2011 at finde blandt de kommuner med særligt vanskelige rammevilkår. <br/><br/>Dragør og Rudersdal Kommuner er placeret blandt de ti bedst stillede i alle ydelseskategorier. Både Hørsholm og Gentofte Kommune er placeret blandt de bedst stillede kommuner i fire kategorier. Dette mønster er en gentagelse af 2011-opgørelsen, hvor disse kommuner også havde meget favorable rammevilkår.<br/><br/>Metode: <br/>Vi bruger statistiske modeller til at beregne, hvilke kommuner der har vanskelige eller favorable rammevilkår for deres beskæftigelsesindsats. Modellerne er baseret på en teoretisk antagelse om, at kommunernes rammevilkår for, hvor mange borgere som kan forventes at modtage en ydelse, er bestemt ved to forhold: Udbud og efterspørgsel efter arbejdskraft. <br/><br/>Både den enkelte borgers og det lokale arbejdsmarkeds karakteristika har betydning for, hvor stor en andel af året, borgerne forventes at modtage forsørgelsesydelser. Vi bruger modellerne til at beregne indeksværdier inden for fem hovedydelseskategorier:<br/><br/>1. Arbejdsløshedsdagpenge: Arbejdsløshedsdagpenge, kontantydelse og arbejdsmarkedsydelse<br/>2. Kontanthjælp mm.: Kontanthjælp, uddannelseshjælp, integrationsydelse, revalidering og forrevalidering<br/>3. Sygedagpenge: Sygedagpenge og jobafklaringsforløb<br/>4. Førtidspension mm.: Førtidspension, ledighedsydelse, fleksjob og ressourceforløb<br/>5. Alle ydelser under ét<br/><br/>Undersøgelsen omfatter alle personer mellem 16 og 66 år.<br/> Højere kvalitet gennem samling af komplekse og specialiserede kliniske funktioner https://www.kora.dk/udgivelser/udgivelse/i15995/Hoejere-kvalitet-gennem-samling-af-komplekse-og-specialiserede-kliniske-funktioner Udgivelser fra Kora.dk urn:uuid:4b8ceba9-badc-328c-f526-4160dac7b0a5 Thu, 01 Nov 2018 01:00:00 +0100 Øvelse gør mester er et bærende princip i specialeplanlægning, der blandt andet fører til, at mere sjældne operationer og behandlinger bliver samlet på færre hospitaler. Dermed sikres der en større patientvolumen i disse funktioner, end der ellers ville have været. Det er dog ikke entydigt, hvordan samling skaber bedre kvalitet. Et bud er, at ved at samle komplekse og specialiserede funktioner på færre hospitaler kan man opbygge arbejdsprocesser og team, der giver bedre mulighed for at indarbejde rutiner og få kontinuitet og læring i arbejdet. Det konkluderer VIVEs undersøgelse på baggrund af en omfattende søgning i klinisk og organisationsfaglig litteratur. Ressourcetildeling på normalundervisningsområdet https://www.sfi.dk/publikationer/ressourcetildeling-paa-normalundervisningsomraadet-17500/ SFI.dk - Publikationer urn:uuid:9f4fa5c5-9d17-a859-8af8-19fc29c0a6b4 Thu, 01 Nov 2018 00:00:00 +0100 VIVEs Kommunetal, november 2018: Mange unge i yderområder tager en ungdomsuddannelse https://www.sfi.dk/publikationer/vives-kommunetal-november-2018-mange-unge-i-yderomraader-tager-en-ungdomsuddannelse-17502/ SFI.dk - Publikationer urn:uuid:1cf48579-69ba-239b-25a3-f4242775584c Thu, 01 Nov 2018 00:00:00 +0100 Evaluering af kurser i alkohol, narko og trafik (ANT-kurser) https://www.sfi.dk/publikationer/evaluering-af-kurser-i-alkohol-narko-og-trafik-ant-kurser-17505/ SFI.dk - Publikationer urn:uuid:decc2790-a173-1541-a19e-5e01738eb274 Thu, 01 Nov 2018 00:00:00 +0100 Langtidsområdet på Filadelfia https://www.sfi.dk/publikationer/langtidsomraadet-paa-filadelfia-17509/ SFI.dk - Publikationer urn:uuid:3d4237b7-7674-7112-b8f9-15f9d6f500b1 Thu, 01 Nov 2018 00:00:00 +0100 Talentudvikling på de gymnasiale uddannelser https://www.sfi.dk/publikationer/talentudvikling-paa-de-gymnasiale-uddannelser-17514/ SFI.dk - Publikationer urn:uuid:678a7372-3ff3-bcf0-4dee-6995af15a884 Thu, 01 Nov 2018 00:00:00 +0100 Kultur og holdninger til kørsel i påvirket og/eller svækket tilstand https://www.sfi.dk/publikationer/kultur-og-holdninger-til-koersel-i-paavirket-ogeller-svaekket-tilstand-17517/ SFI.dk - Publikationer urn:uuid:64cc233a-0b89-2c17-be6d-a04cec233ec6 Thu, 01 Nov 2018 00:00:00 +0100 Højere kvalitet gennem samling af komplekse og specialiserede kliniske funktioner https://www.sfi.dk/publikationer/hoejere-kvalitet-gennem-samling-af-komplekse-og-specialiserede-kliniske-funktioner-17521/ SFI.dk - Publikationer urn:uuid:cbefebe5-cfef-538f-2101-25cd7217d5f5 Thu, 01 Nov 2018 00:00:00 +0100 Den Socialøkonomiske Investeringsmodel: Udvidelse med udsatte børn og unge https://www.kora.dk/udgivelser/udgivelse/i16011/Den-Socialoekonomiske-Investeringsmodel-Udvidelse-med-udsatte-boern-og-unge Udgivelser fra Kora.dk urn:uuid:14cd8c59-42e2-9200-d6be-a20917ebb47a Wed, 31 Oct 2018 01:00:00 +0100 VIVE og Incentive har for Socialstyrelsen udvidet SØM – Den Socialøkonomiske Investeringsmodel, så modellen nu også kan bruges til at beregne økonomiske konsekvenser af sociale indsatser over for udsatte børn og unge. Forskningskortlægning og vidensspredning inden for ungdomsuddannelserne https://www.kora.dk/udgivelser/udgivelse/i15895/Forskningskortlaegning-og-vidensspredning-inden-for-ungdomsuddannelserne Udgivelser fra Kora.dk urn:uuid:d74bf684-37e5-8c39-b2b6-da1550889b2b Tue, 30 Oct 2018 01:00:00 +0100 Når undervisere på ungdomsuddannelserne skal have ny viden, spørger de en kollega, kigger på Facebook eller læser i deres fagblad. De er mest interesseret i viden om deres fag – og mindre interesseret i viden om didatik og pædagogik. Det viser en undersøgelse, VIVE har foretaget for Undervisningsministeriet. A randomized controlled trial of “Sikker Trafik LIVE” (“Road Safety LIVE”) – Sub-report 2 https://www.sfi.dk/publikationer/a-randomized-controlled-trial-of-sikker-trafik-live-road-safety-live-sub-report-2-17115/ SFI.dk - Publikationer urn:uuid:bbc2d977-246b-10ab-8465-d01789b2fd55 Mon, 29 Oct 2018 00:00:00 +0100 Road accidents are one of the most frequent causes of death among young people under the age of 25, and considering the share of the population they represent, young people in this age group are highly overrepresented in road accident statistics. Around one in five serious accidents involves a young person between 15 and 24 years old. In an attempt to break the statistics, in collaboration with TrygFonden, the Danish Road Safety Council has launched the “Sikker Trafik LIVE” (“Road Safety LIVE”) educational campaign. “Sikker Trafik LIVE” is an educational intervention in several different versions targeting pupils in the 8th-10th grade of primary and lower secondary school, students at production schools and vocational colleges, and students in general upper secondary education. Common to the different versions of the intervention is that they all include a personal story about a road accident as their focal point. At the production schools and vocational colleges in focus in this report, the ambassador is usually a person who lost a close relative in a road accident. The aim of the intervention is for young people to become involved and to reflect on the choices they make in traffic. <br/>Since 2007, the Danish Road Safety Council has offered visits to production schools and vocational colleges throughout Denmark in a campaign entitled “Sikker Trafik LIVE” (“Road Safety LIVE”). In the 2016/2017 school year, “Sikker Trafik LIVE” visited 122 production schools and vocational colleges. The purpose of this report is to present the impact measurement of ”Sikker Trafik LIVE”. We examine whether students at production schools and vocational colleges acquire new knowledge, change their attitude to road safety and change their behaviour in traffic after the visit by a LIVE ambassador as part of the “Sikker Trafik LIVE” campaign. The impact measurement was designed as a randomised controlled trial. <br/> Implementing Integrated Care – Lessons from the Odense Integrated Care Trial https://www.sfi.dk/publikationer/implementing-integrated-care-lessons-from-the-odense-integrated-care-trial-17438/ SFI.dk - Publikationer urn:uuid:334cd097-ec73-ceb7-8921-f6aa70f86b46 Mon, 29 Oct 2018 00:00:00 +0100 Det er tid til at få ryddet op i lovgivning om sundhedsdata https://www.kora.dk/udgivelser/udgivelse/i16003/Det-er-tid-til-at-faa-ryddet-op-i-lovgivning-om-sundhedsdata Udgivelser fra Kora.dk urn:uuid:66fbb819-c397-36be-0908-8ed35c52913e Tue, 23 Oct 2018 02:00:00 +0200 Brugen af sundhedsdata reguleres af et brudstykkeagtigt lovkompleks, som forsøger at tage hensyn til modstridende hensyn. Med et nyt lovforslag vil regeringen forenkle, men der bliver ikke ryddet ordentligt op, skriver VIVE-forsker Sarah Wadmann og jura-professor Mette Hartlev i dette debatindlæg, der har været bragt i Altinget. Dyadic coping in specialized palliative care intervention for patients with advanced cancer and their caregivers: Effects and mediation in a randomized controlled trial https://www.sfi.dk/publikationer/dyadic-coping-in-specialized-palliative-care-intervention-for-patients-with-advanced-cancer-and-their-caregivers-effects-and-mediation-in-a-randomized-controlled-trial-17439/ SFI.dk - Publikationer urn:uuid:c6e9fecd-9266-70f6-b356-321fba291b38 Tue, 23 Oct 2018 00:00:00 +0200 Protocol for evaluating and implementing a pragmatic value-based healthcare management model for patients with inflammatory arthritis: a Danish population-based regional cohort and qualitative implementation study https://www.sfi.dk/publikationer/protocol-for-evaluating-and-implementing-a-pragmatic-value-based-healthcare-management-model-for-patients-with-inflammatory-arthritis-a-danish-population-based-regional-cohort-and-qualitative-implementation-study-17440/ SFI.dk - Publikationer urn:uuid:5b111641-9e64-28c9-7d68-17f872eadbe8 Tue, 23 Oct 2018 00:00:00 +0200 IPS til flygtninge med traumerelaterede symptomer https://www.sfi.dk/publikationer/ips-til-flygtninge-med-traumerelaterede-symptomer-16784/ SFI.dk - Publikationer urn:uuid:3a3cb98a-eab3-d006-9e65-d2cbb55d727a Wed, 17 Oct 2018 00:00:00 +0200 Nyankomne flygtninge i Danmark har en lav beskæftigelsesgrad, og mange af dem lider af traumerelaterede psykiske lidelser. Indsatsen Individual Placement and Support (IPS) har tidligere vist sig at have positive effekter på beskæftigelsen for personer med svære sindslidelser.<br/><br/>Vi har gennemgået forskningslitteraturen om effekterne af IPS. På baggrund af udvalgte studier foretaget i en kontekst, der ligner det danske arbejdsmarked, har vi beregnet den forventede beskæftigelseseffekt af IPS hhv. den sædvanlige beskæftigelsesindsats (SB) for nyankomne flygtninge med traumerelaterede symptomer. <br/><br/>Vi har beregnet de forventede økonomiske resultater for det offentlige ved at tilbyde IPS hhv.den sædvanlige beskæftigelsesindsats til 50 borgere. Vi inddrager omkostninger for de to beskæftigelsesindsatser samt de besparelser, der opstår, når borgere kommer i beskæftigelse, betaler skat og ikke længere modtager ydelser. <br/><br/>Vi har også beregnet forskellen mellem de samlede nettoudgifter for IPS hhv. den sædvanlige beskæftigelsesindsats i et mere konservativt scenario, hvor vi antager at ingen yderligere borgere i IPS-gruppen kommer i job efter de første 18 måneder. I dette mere konservative scenario er udgifterne for IPS omtrent 4,8 mio. kr. lavere end udgifterne for den sædvanlige beskæftigelsesindsats. ‘Maturing out’ as normative standard: qualitative interviews with young adult drinkers https://www.sfi.dk/publikationer/maturing-out-as-normative-standard-qualitative-interviews-with-young-adult-drinkers-16795/ SFI.dk - Publikationer urn:uuid:6dfc8b5d-cd84-eea1-191c-fd9581f952ae Wed, 17 Oct 2018 00:00:00 +0200 Den nationale landdistriktspolitik https://www.kora.dk/udgivelser/udgivelse/i15990/Den-nationale-landdistriktspolitik Udgivelser fra Kora.dk urn:uuid:845ad886-e49a-acc4-ee69-956876b5c211 Wed, 10 Oct 2018 02:00:00 +0200 Lovende integrationsindsatser på børn og unge-området https://www.sfi.dk/publikationer/lovende-integrationsindsatser-paa-boern-og-unge-omraadet-15480/ SFI.dk - Publikationer urn:uuid:dfd7a89b-47b0-bc7a-c84a-4285d2c16c8a Wed, 10 Oct 2018 00:00:00 +0200 Et nyt inspirationskatalog skal give kommuner og praktikere inspiration til arbejdet med at integrere børn og unge med etnisk minoritetsbaggrund. I kataloget beskriver VIVE 15 konkrete integrationsindsatser, der har vist gode resultater for børnene og de unge. De 15 indsatser vurderes til at være de mest lovende af i alt 81 studier af integrationsindsatser, som VIVE har kortlagt i en ny rapport. <br/><br/>Baggrund: <br/>Børn og unge med etnisk minoritetsbaggrund halter på flere områder efter deres jævnaldrende. Det gælder for eksempel i forhold til sprog og karakterer i grundskolen. Selv om udviklingen på nogle områder går fremad, så er der fortsat områder, hvor udviklingen går i den forkerte retning. Det skaber en ulighed i livschancer, som heller ikke synes at udligne sig senere i livet.<br/><br/>Det kan tyde på, at indsatser for at integrere børn og unge ikke i tilstrækkelig grad rammer rigtigt i forhold til de udfordringer, børnene og de unge oplever.<br/>Derfor har Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) bedt VIVE foretage en kortlægning af lovende integrationsindsatser for børn og unge med etnisk minoritetsbaggrund, som skal skabe større viden på området og give inspiration til eksempelvis ministeriets, kommunernes og praktikeres arbejde med integration af børn og unge.<br/><br/>Kortlægningen skal også inspirere kommuner og praktikere og give dem et overblik over den bedste viden på området. Derfor udgiver VIVE også et inspirationskatalog til kommuner og praktikere, der beskriver de 15 mest lovende integrationsindsatser, som også vil være mulige at gennemføre herhjemme. <br/><br/>Resultater: <br/>Rapporten kortlægger 81 studier af integrationsindsatser rettet mod børn og unge med etnisk minoritetsbaggrund. Langt størstedelen af indsatserne er gennemført i udlandet, men en stor del af dem er også relevante i en dansk sammenhæng. <br/>Kortlægningen omfatter konkrete indsatser inden for:<br/>• Uddannelse og sproglig udvikling<br/>• Familiepraksis<br/>• Fysisk og psykisk sundhed og trivsel<br/>• Kulturel tilpasning og etnisk identitet.<br/><br/>Vores gennemgang af studierne peger overordnet på, at det er vigtigt at inddrage og understøtte forældrene, når det gælder integrationsindsatser rettet mod børn og unge. <br/><br/>En stor del af studierne i vores rapport er målrettet førskolebørn, og mange af dem frembringer lovende resultater. Vi kan dog ikke ud fra vores analyser slutte, at indsatser tidligt i barndommen er mere virkningsfulde end indsatser senere. Ingen af studierne sammenligner nemlig den samme indsats over tid for forskellige aldersgrupper. Men på baggrund af kortlægningen vurderer vi, at en tidlig indsats i forhold til både børn og deres forældre – som mange af disse studier retter sig imod – også er afgørende i en dansk sammenhæng. En tidlig indsats kan være med til at forhindre, at de ulige livschancer tidligt i livet, bider sig fast eller øges senere i livet. <br/><br/>Bemærkelsesværdigt få danske studier har en tilstrækkelig høj forskningsmæssig kvalitet til at indgå i VIVEs kortlægning. En pointe er derfor, at man i en dansk sammenhæng fremadrettet bør stræbe efter stærkere evalueringer. Dermed kunne vi med større sikkerhed sige, om de integrationsprojekter, vi sætter i gang herhjemme, har de ønskede virkninger.<br/><br/>Anbefalinger:<br/>Resultaterne af kortlægningen giver anledning til både at overveje, om forældre i højere grad kan inddrages i integrationsindsatserne for børn og unge, og om endnu flere af indsatserne bør sættes i gang tidligt i børnenes liv. <br/>For at få mere sikker viden om effekten af integrationsindsatser i en dansk kontekst, anbefaler vi, at man i en dansk sammenhæng går mere målrettet efter veldokumenterede evalueringer med afsæt i stærke evalueringsdesigns.<br/><br/>Metode: <br/>Analyseresultaterne baserer sig på en traditionel litteratursøgning med inklusion af forskningsstudier, der i første omgang resulterede i 1.833 studier. Heraf har vi udvalgt de 81 studier, som levede op til en række kvalitetskriterier: Blandt andet skulle de evaluere virkninger af integrationsindsatser og ikke bare beskrive indholdet af dem, og de skulle være udgivet efter år 2000 på engelsk eller et skandinavisk sprog. Tværgående evaluering af satspuljen https://www.kora.dk/udgivelser/udgivelse/i15984/Tvaergaaende-evaluering-af-satspuljen Udgivelser fra Kora.dk urn:uuid:9d178f1d-38a6-f05e-6519-5826d6fa02ee Mon, 08 Oct 2018 02:00:00 +0200 VIVE har udarbejdet et metodeværktøj, der kan understøtte en tværgående vurdering af, om satspuljen lever op til sit formål – nemlig at forbedre vilkårene for modtagere af overførselsindkomst og svage grupper på social-, sundheds- og beskæftigelsesområdet. Det nye metodeværktøj giver mulighed for at få indblik i satspuljens samlede anvendelse fra 2019 og frem. VIVEs Kommunetal, september 2018: Flere borgere i ambulant behandling på sygehusene https://www.kora.dk/udgivelser/udgivelse/i15982/VIVEs-Kommunetal,-september-2018-Flere-borgere-i-ambulant-behandling-paa-sygehusene Udgivelser fra Kora.dk urn:uuid:bdc9e40e-cef6-c316-ca56-1ce5e09bfb08 Wed, 03 Oct 2018 02:00:00 +0200 På landsplan har der siden 2007 været en stigning i andelen af sygehuspatienter, der behandles ambulant frem for at blive indlagt. Det har også betydning for den regning, en kommune får, når en borger er på sygehus. Der er dog stor forskel på mønstret, når man ser på de enkelte kommuner og regioner. Vi skal bruge flere penge på ældre – men hvor mange? https://www.kora.dk/udgivelser/udgivelse/i15899/Vi-skal-bruge-flere-penge-paa-aeldre-–-men-hvor-mange Udgivelser fra Kora.dk urn:uuid:bd971723-b7c0-0d44-6bc3-d7098b8321fb Mon, 01 Oct 2018 02:00:00 +0200 Mange af fremtidens ældre bliver sundere og mere selvhjulpne, end ældre er i dag. Men der bliver stor forskel på, hvor mange penge kommunerne skal bruge på ældrepleje i de kommende år, afhængigt af hvilken type borgere, de har. For nogle ældre vil stadig være meget plejekrævende. Det fremgår af denne artikel, som har været bragt i Danske Kommuner.